Tema-forløb om krige og konflikter

Tema-forløb om krige og konflikter:

Vi skal finde årsager til og konsekvenser af forskellige krige. I første modul har vi kigget på særlige typer af krige og opstillet forskellige kategorier. Ud fra det har vi sammensat de næste fem moduler, som hver har et særligt fokus. Samtidig er der også en kronologisk udvikling - vi går altså fra tidlig middelalder til moderne tid.

Jeres opgave er:

1. Fremlæg krigens årsager og konsekvenser. Redegør evt. for vigtige begivenheder og omstændigheder omkring krigen. Hvad er det for en krig? Hvorfor udløses den? Hvem vinder og hvorfor? Hvilke konsekvenser får krigen?

2. Inddrag filmklip for at fremhæve jeres krigs særlige karakteristika. Giv også en kritisk vurdering af filmens fremstilling af krigen.

Sådan fordeler grupperne sig:
4/12 - Religiøse krige:
Korstogene (Schäfer, Rasmus, Mads og Krestian). Film: Arn.
Kilder: Urban 2.´s tale. Beretning fra Jerusalems indtagelse.

6/12 Krige om magt
Trediveårskrigen (Jon, Mikkel og Thea) Temaside: Se på dette link
Svenskekrigene (Eldina, Laura, Simone og Ida) Temaside: Se denne hjemmeside

18/12  Borgerkrig
Amerikanske borgerkrig (Mathias, Nick og Andreas). Film: Gettysburg.
Spanske borgerkrig (Jonas, Thierry og Joachim). Film: Pans labyrint
Læs kilde af Abraham Lincoln – Emancipation declaration.

20/12 Nationalistiske krige
Første verdenskrig (Ambæk, Frederik, Christian Larsen og Katrine) Film: Im Westen nichts Neues, War Horse, Paeschendaele 1917.
Læs kilde om engelsk angreb.

3/1  Idelogiske krige
Anden Verdenskrig (Oliver, Anja, Isabel og Aia). Film: Mange forskellige, vælg selv. Men prøv at undgå Saving private Ryan.
Vietnamkrigen (Celine, Deniz og Emilie) Film: Platoon, Født den 4. juli, Deer Hunter.

Difinition og Årsager til Krig

Definition på krig:

-       Et væbnet opgør mellem stater to eller flere parter

-       Politik videreført med våben (”Vom Kriege”)

Årsager til krige og konflikter:

-       Religion

-       Politisk undertrykkelse/revolutionære krige

-       Etniske konflikter xenofobi

-       Interne uenigheder

-       Ønske om ekspansion/udvidelse af magtsfære

-       Økonomisk ønske om flere ressourcer

-       Ideologiske krige 

Arbejderne i de 1900-århundrede.

Blog indlæg
Historie:

Store partier i dansk historie:
Højre: Godsejere, højere embedsmænd, de rige i befolkningen, købmænd og fabrikanter. Avis: Berlingske.
Venstre: Bønder (hovedsageligt selvejerbønder). Avis: blade i provinsen.
Radikale venstre: Husmænd, intellektuelle. Avis Politiken.
Socialdemokratiet: Arbejderne. Avis: Socialisten/Socialdemokraten.

Socialdemokratiet/arbejderne:
De hænger tæt sammen med fagforeninger.

Fagforeninger:
overenskomst: Aftale mellem arbejdstagere og arbejdsgivere
Arbejdstagere: kan gå i strejke eller demonstration. Hvis de strejker kan de blive fyret også kan de ikke tjene nogen penge.
Arbejdsgiverne: har magten til at fyre folk. Hvis de fyre folk er der ingen arbejdskraft også kan de ikke tjene penge.
Så derfor er begge parter interesseret i at lave en aftale mellem sig.

Kilde 3:
Et læserbrev fra ”socialisten”.
Der er overvældene kritik mod fabrikken.

Kilde 3 ladede udtryk: Eks. Slaver, snaps for at dulme deres smerter, arbejdsgiverne er slavepisker, tyranniske, staklerne, nedbøjet træl, De er hunde.

Kilde 4:
Et svar fra ”Horsens avis”
Man kender personerne, men man er ikke sikker på om det er deres holdninger eller de er tvunget til det.
indlægget taler helligt og godt om fabrikken, så man kan hælde til at de er blevet påvirket af fabriksejerne.

Forholdene for arbejderne på fabrikken:
Arbejdstiden er på 12 timer om dagen det er urimeligt.
1/6 af arbejdslønnen kan man risikere at miste, man arbejder og for først sin løn senere hen, dette er også urimeligt.
Man kan ikke sagsøge fabriksejeren for en fyring, lige meget hvilket grundlag fyringen er på.
siger man op skal man arbejde 6 uger efter og hvis man ikke gør det så går pengene til fabriks kasse.
Påstår der stridigheder mellem arbejdsgivere uden for fabrikkens arbejdstider skal det først meldes til fabriksejeren.