Den kolde krig efter Stalins død

Den kolde krig efter Stalins død 1953

Der er ingen dato på hvornår den kolde krig starter, der er flere diskuterede datoer.
f.eks.

1917 – Rusland bliver et kommunistisk land og bliver det samlet Sovjetunionen, dermed det første kommunistiske land i verden.  

1945 – Atomvåben anvendes fra USA’s side, for at afskrække Rusland.  

1946 – Churchill holder jerntæppe-talen, derefter udtaler Stalin sig om talen og giver et modsvar.

1947 – Truman-doktrinet, inddæmning for at få kommunisme væk og ikke til at sprede sig. Marshall-planen bliver sat i værk i 1947

1948 – Berlin-blokaden, USA laver en luft bro og Stalin overgiver sig.

1949 – Øst – og Vesttyskland dannes, nu er det endeligt at USA og sovjet ikke kan blive enige så de deler Tyskland op. Nato dannes. Russerne får atomvåben.   

1950 – Korea-krigen, Den første varme krig i den kolde krig. USA (USA på den ene side) og Sovjet (Kina og sovjet på nordkoreansk side) blander sig i krigen.

1955 – Vesttyskland medlem af NATO og warzawa – pagten dannes som modsvar mod NATO.

Marts 1953. Josef Stalin dør.
Stalins død betyder at en ny leder af Rusland skal findes. Det bliver fundet ved en magtkamp, hvor man skal være klar hele tiden.
Den nye leder er Nikita Khrustjov, Rusland bliver nu et mildere land.
Der sker en afstalinisering, som betyder at statuer af Stalin bliver hevet ned, og Stalin fremhæves som en dårlig kommunist.
Stalingrad bliver ændret til Volvograd.
Tøbrud i forhold til vesten, der er løse tøjler til mange ting efter hans død.
Mere fokus på forbrugsvarer.
Mere åbenhed i det kommunistiske land Rusland.
Da Rusland begynder at åbne op, der vil de såkaldte satellit stater have demokrati. Først i Polen forår 1956 og opstand i Ungarn efterår 1956.
Ruslands historie har betydning for Danmark da SF bliver dannet efter Ruslands åbenhed.
Rusland var bange for at blive lukket fuldstændig inde hvis de åbnet helt op, fordi så ville de andre kommunistiske lande blive medlem af NATO og så ville Rusland være i fare for et let angreb mod dem.

Historietime 27-08-2013

Marshall-planen:

Årsager/formål til planen blev indført:

- Et amerikansk ønske om genrejsning af den europæiske økonomi.

- Det var et politisk fremstød for at fremme ideen om liberalisme og demokrati samtidig med at forhindre kommunismens popularitet.

- At undgå en ny mellemkrigstid hvor Tyskland vil lægge i ruiner og en "ny" Hitler vil komme til. Altså man vil afhjælpe fattigdom og hungersnød.

- Amerikansk ønske om at skabe markeder. Vi kan f.eks. stadig se bilfabrikker i Vesttyskland.

Konsekvenser af at planen blev indført:

- Rusland takker nej til hjælpen og tvinger Polen og Tjekkoslovakiet til at gøre det samme.

- Handelen mellem Øst- og Vesttyskalnd daler og fjendskabet mellem disse stiger.

- "Wirtschaftswunder" i Vesttyskland - d-marken indføres i 1948..

- Amerika kræver oprettelsen af OEED/OECD der er en organisation, som arbejder for fri handel. (Organisation for Economic Co-operation and Development / Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling). 

Tyskland i 1949:

I maj 1949 bliver BRD-Vesttyskland dannet og samme år i oktober bliver DDR-Østtyskland ligeledes dannet.

BRD-Vesttyskland:

- Parlamentarisk demokrati bliver indført.

- BRD samarbejder med vesten.

- Frimarkedsøkonomi/kapitalisme.

- Vesttyskland bliver medlem af NATO i 1955.

DDR-Østtyskland:

- Folkedemokrati. Ét-partistyre, altså at partigeneralsekretær, Walther Ulbricht, bestemmer.

- Planøkonomi. Staten bestemmer alt i økonomien. der bliver derfor kun produceret nødvendige ting.

- Den østeuropæiske traktat, Warszawapagten, bliver oprettet.

Hvad sker der i Japan?:

Japan bliver invaderet af USA efter deres nederlag i 1945, og General MacArthur "hersker" nu over Japan. USA vil gerne amerikanisere Japan og MacArthur får derfor indført demokrati - hvor også kvinder nu kan stemme. Japan forbliver dog et kejserherredømme med Hirohito som kejser.

I 1951 underskriver begge lande en gensidig sikkerhedspagt og bliver allierede i den kolde krig.

I 50'erne oplever Japan en enorm økonomisk vækst og bliver efterhånden en stormagt.

"Red Scare" - McCarthyisme

- Foranlediget af senator Joseph McCarthy.

- McCarthy kunne ikke lide kommunismen fordi den var ureligiøs og fordi den gik ind for planøkonomi.

- Forfølgelse af alt der bare minder om socialisme. Der blev f.eks. ment, at hvis man var medlem af en fagforening, var man kommunist, og hvis man strejkede ligeså.

- I oktober 1947 blev i alt 35 vidner fra Hollywood indkaldt. Blandt dem var Walt Disney og Ronald Reagan.

Den Kolde Krig: Østeuropa

Rundt om i Østeuropa spredes folkedemokrati efter 2. verdenskrigs afslutning.

Det var Sovjetunionens værk, men dog var folket ikke helt imod det.

Folkedemokrati:

• Industrien bliver nationaliseret (ingen ejendomsret i kommunisme)
• Godsejeres jord konfiskeres (kollektivisering)
• Planøkonomi (5-årsplaner, ikke længere udbud og efterspørgsel)

Demokratiopfattelse:

• Kommunistisk opfattelse:

Selvom det hedder demokrati, så bestemmer kapitalen alligevel (de rige bestemmer)

• Vestlig opfattelse:

I et kommunistisk system findes frie valg ikke

Vestmagternes reaktion:

• Churchill holder Jerntæppe-talen - han advarer mod Sovjetunionen ligesom han advarede mod Hitler.
• I USA går man fra Monroedoktrinen til Trumandoktrinen
• Monroedoktrinen:

USA blander sig ikke i anliggender udenfor det amerikanske kontinent (Nord- OG Sydamerika)

Ikke-amerikanske lande skal ikke blande sig i anliggender på det amerikanske lande

• Trumandoktrinen:

USA skal blande sig, hvis demokratiet er truet af totalitære styreformer i et land, også udenfor de amerikanske kontinenter.

Man søger at begrænse kommunistisk indflydelse

• Skiftet sker, fordi Sovjetunionen ekspanderer meget og kan blive en trussel for USA. De andre vestlige lande kan nemlig ikke længere hjælpe til i samme grad.

• Hvis USA ikke går ind og hjælper i Europa, vil Sovjetunionen sidde på handlen i Europa med deres planøkonomi, så USA's handel med Europa forsvinder.

Første historietime i 3u

Efter at have fastslået, at vi gik fra syv stormagter før anden verdenskrig til to supermagter (USA og Sovjetunionen) efter krigen, gik vi over til at starte den kolde krig.

I vores koldkrigsspil fik vi en forståelse for, hvordan modsætningerne mellem Sovjetunionen og de andre besættelsesmagter ganske enkelt var for store til, at de kunne nå til enighed om en fælles løsning for Tyskland. Sådan blev Vest- og Østtyskland dannet, og de blev dermed et godt eksempel på den ideologiske forskel mellem de to verdener - den østlige under sovjetisk ledelse, og den vestlige under amerikansk beskyttelse.

Kære 3u

Så skal vi i gang med nyere tids historie. Det bliver knaldhamrende spændende!
Her har I en af de mest berømte statsmænd fra det 20. århundrede, Winston Churchill, der udlægger sin opfattelse af, hvad der er ved at ske med Europa. Den er kendt som jerntæppe-talen.