Arbejderne i de 1900-århundrede.

Blog indlæg
Historie:

Store partier i dansk historie:
Højre: Godsejere, højere embedsmænd, de rige i befolkningen, købmænd og fabrikanter. Avis: Berlingske.
Venstre: Bønder (hovedsageligt selvejerbønder). Avis: blade i provinsen.
Radikale venstre: Husmænd, intellektuelle. Avis Politiken.
Socialdemokratiet: Arbejderne. Avis: Socialisten/Socialdemokraten.

Socialdemokratiet/arbejderne:
De hænger tæt sammen med fagforeninger.

Fagforeninger:
overenskomst: Aftale mellem arbejdstagere og arbejdsgivere
Arbejdstagere: kan gå i strejke eller demonstration. Hvis de strejker kan de blive fyret også kan de ikke tjene nogen penge.
Arbejdsgiverne: har magten til at fyre folk. Hvis de fyre folk er der ingen arbejdskraft også kan de ikke tjene penge.
Så derfor er begge parter interesseret i at lave en aftale mellem sig.

Kilde 3:
Et læserbrev fra ”socialisten”.
Der er overvældene kritik mod fabrikken.

Kilde 3 ladede udtryk: Eks. Slaver, snaps for at dulme deres smerter, arbejdsgiverne er slavepisker, tyranniske, staklerne, nedbøjet træl, De er hunde.

Kilde 4:
Et svar fra ”Horsens avis”
Man kender personerne, men man er ikke sikker på om det er deres holdninger eller de er tvunget til det.
indlægget taler helligt og godt om fabrikken, så man kan hælde til at de er blevet påvirket af fabriksejerne.

Forholdene for arbejderne på fabrikken:
Arbejdstiden er på 12 timer om dagen det er urimeligt.
1/6 af arbejdslønnen kan man risikere at miste, man arbejder og for først sin løn senere hen, dette er også urimeligt.
Man kan ikke sagsøge fabriksejeren for en fyring, lige meget hvilket grundlag fyringen er på.
siger man op skal man arbejde 6 uger efter og hvis man ikke gør det så går pengene til fabriks kasse.
Påstår der stridigheder mellem arbejdsgivere uden for fabrikkens arbejdstider skal det først meldes til fabriksejeren.