Nero

Lucius Domitus Ahenobarbus blev født den 15. december år 37, og døde den 9. juni år 68. Lucius var kendt som Nero, og var romersk kejser mellem år 54 og 68, han var den sidste af det julisk-claudiske dynasti (Cæsars slægt), og én af Roms mest berygtede herskere.

Nero blev kejser som 17-årig, da den siddende kejser døde. Denne var sandsynligvis forgiftet af Neros mor, som senere selv blev slået ihjel af sin søn, anklaget for et mord kejseren selv havde begået.

      Neros regeringstid var præget af overforbrug og stor forfølgelse af de kristne, der blev tvunget til at kæmpe i Colosseum og om natten ved lejlighed tjente som levende fakler. Et rygte – der dog også dengang blev betragtet som et rygte – sagde, at han da Rom brændte ikke deltog i slukningsarbejdet, men spillede viser om Trojas fald og at han desuden selv havde forårsaget branden, for at få plads til nye bygninger.

I år 67 blev Nero uvenner med dele af miltæret og året efter mistede han senatets støtte. Derfor gemte han sig i en villa, hvor han med hjælp fra en slave begik selvmord. Hans død blev startskuddet til en længerevarende borgerkrig, hvor Rom fik fire forskellige kejsere på et år. 
Lucius Domitus Ahenobarbus blev født den 15. december år 37, og døde den 9. juni år 68. Lucius var kendt som Nero, og var romersk kejser mellem år 54 og 68, han var den sidste af det julisk-claudiske dynasti (Cæsars slægt), og én af Roms mest berygtede herskere.