Naturtilstand og samfundspagt

Kort fortalt begyndte man i det 18. århundrede at diskutere anderledes styreformer. Et selvbevidst borgerskab udfordrede enevældens og adelens monopol på magten og kom med alternative modeller for, hvordan et styre kunne indrettes.

Man kæmpede for ligestilling i rettigheder, så adelen ikke længere nød privilegier. For at argumentere for det skabte man et tankeeksperiment - hvordan ville det se ud, hvis vi nulstillede alle samfund og vendte tilbage til en naturtilstand:

Naturtilstanden:
- alle er født lige i rettigheder
- alle har ret til sit eget liv, sin frihed og sin ejendom
- desværre vil den stærkeste kunne fratage den svagere sine rettigheder, fordi der i naturtilstanden ikke er noget, der kan garantere rettighederne...hvordan løser vi den knude???


VED HJÆLP AF:

Samfundspagten:
- et samfund er en aftale mellem borgere om at oprette en stat, hvor udvalgte personer regerer over de andre.
- disse udvalgte personer står i spidsen for staten og har som den fornemste opgave at beskytte den enkelte persons rettigheder.
- pagten går altså ud på, at den enkelte borger har afgivet noget af sin frihed til et fællesskab - samfundet - mod at samfundet så garanterer den enkelte borgeres frihed og beskytter borgeren mod overgreb fra andre borgere eller fra selve staten.

Det er i udformningen af dette samfund, at Hobbes og Locke varierer i deres syn. For de vil ikke have helt samme styreform. Som man kan se det i nedenstående link (KIG FRA 1:38) så adskiller de sig ved, at Hobbes bedømte menneskene til at være født røvhuller, som ville benytte sig af enhver mulighed for at nakke sit medmenneske. Menneskene havde derfor brug for en stærk person med absolut magt, der pga. sin moralske kundskab ville bruge sin uindskrænkede magt til at bekytte os fra hinanden. Han plæderede på den måde for enevælde. John Locke mente ikke, at en hersker med absolut magt ville kunne regere uden at misbruge sin magt, og han foretrak derfor et system, hvor borgere valgte andre borgere til at repræsentere hinanden i et demokratisk system, og at magtens tredeling var en vigtig grundsten for at sikre den enkelte borger mod magtmisbrug fra den til enhver tid siddende regering.

REVOLUTION:
Definitionen på revolution:
- En pludselig og omfattende ændring af/i samfundet.
Former for revolutioner:
-  Politisk revolution
- Industriel revolution – landets produktion ændres radikalt
- Kulturel revolution– Gør op med normer, tradition og kultur
- Videnskabelig revolution – En omfattende ændring inde for videnskab, fysik, biologi osv.

Eksempler på politiske revolutioner:
Den engelske revolution 1688: Opstod pga. kontroverser mellem religioner og det faktum at magtfordelingen mellem parlament og konge var uklar. Grunden til opstanden var at den engelske konge på det tidspunkt Jakob 2. var katolik og han blandende sig i de adeliges protestantiske skikke.

Den amerikanske revolution 1776: Den britiske koloni, blev regeret af den engelske kong George d. 3 i London uden repræsentanter fra kolonien i parlamentet. Opstanden tog fart da den engelske konge krævede skatter, først det begyndte den britiske koloni at sige stop, alt dette skete i 1766. I 1773 smed en gruppe modstander af den britiske kolonimagt al den engelsk importerede te i havet – Begivenheden fik betegnelsen – tea party.
- Kolonisterne ville have medbestemmelse
- Briterne bestemte skat og toldregler
- Briterne havde ført krig og havde brug for penge

Den franske revolution 1789:
Revolutionen starter med at 3. standen er utilfredse med at de som repræsenterer langt den største del af befolkningen kun have lige så meget at skulle have sagt som de andre stænder, det skal siges at hver stand havde en stemme. Og da adelen og gejstligheden var tæt forbundne, sad de praktisk talt på magten. Det betød at 3 stand intet ville foretage sig før kongen beordrede en fælles forhandling, efter 6 uger begyndte et antal sognepræster og liberale adelige at tilslutte sig 3 standen som den 17. juni 1789 kaldte sig nationalforsamlingen.
- Økonomiske problemer pga. Frankrigs krig mod England. Skatter hæves kun for 3 stand. = Går fra enevælde til demokrati som så ikke fungerer, Napoleon tager magten som enevældig.
- Oplysningstidsideer.

Den russiske revolution 1917:
Mange fattige russere havde mistet livet i 1. verdenskrig for at forsvare et system de ikke kunne stå inde for (zardømmet).

Den kinesiske revolution 1949: Der er kaos i det kinesiske rige, efter det seneste dynasti er brudt sammen. Det kommunistiske parti blev dannet i 1921. Kommunisterne ville skabe et land med socialistisk styre med, Sovjetunionen som forbillede. Borgerkrig mellem nationalister og kommunister. Kommunisterne ender med sejr, det er derfor Kina den dag i dag er kommunistisk, selvom dette kan være svært at se.

Den cubanske revolution 1953: Diktatur under batista. Stor social ulighed, Fidel Castro som den store frihedskriger.

Det arabiske forår 2010: Arbejdsløshed, økonomiske problemer, manglende demokrati og politiks undertrykkelse førte alt sammen til en revolution i den arabiske verden.

Generelle årsager til revolution:
- Tanker og ideer om frihed, lighed og demokrati
- Magtfuldes undertrykkelse af store dele af befolkningen
- Utilfredshed
- Uretfærdighed
- Arbejdsløshed
- Økonomiske problemer (skatter)
- Krig – voldelige konflikter

Lande i mulig fare for revolution/opstande:
- Grækenland (er dog demokratisk)
- (Nordkorea) – Er i parentes fordi befolkningen er for indoktrineret, og fordi man ikke ved hvordan det står til i landet.
- Mellemøsten – Arbejdsløshed, korruption, dårlige vilkår
- (Rusland) – Protester mod Putin