Planøkonomien var
svag, da der ikke var konkurrence på markedet. Man fik ikke noget ud af at gøre
et godt stykke arbejde, og derfor opstod der dårlig arbejdsdisciplin og lav
produktivitet. Folk havde efterhånden ikke den samme moral om at bidrage til
fællesskabet. Der var ingen grund til at lave varer der var bedre og af højere
kvalitet, på grund af den manglende konkurrence.
Et andet problem for
kommunismen var borgernes politiske umyndiggørelse. De havde ingenting at sige,
medmindre de tilhørte de 5% af den privilegerede overklasse som tilhørte det
kommunistiske parti. Det var dog ikke det der var værst for dem, da de aldrig
har kendt til demokrati. Det var mere frustrationerne over den faldende
levestandard og det økonomiske kaos, der var skyldt i Sovjetunionens krise.
På trods af censur,
rejseforbud og propaganda var det også umuligt at isolere hele Østeuropa for
viden omkring levestandarden i vesten. I vesten var der overdrevet velstand,
der var penge til bil og hus og rejser, der var velfærdsstater, og sidst men
ikke mindst var der ytringsfriheden. Alle disse ting var noget som folk i østen
ville give deres højre arm for.
|
Planøkonomi
|
vs. Kapitalisme
|
|
- manglende
incitiment til at yde en ekstra indsats
- ingen
konkurrence
- man er sikret
arbejde
= lavere produktivitet |
- incitiment
(højere løn, forfremmelse, social status)
- konkurrence - frygt for at blive fyret = højere produktivitet |
Bogens tre
hovedargumenter:
- Planøkonomi fungerer ikke
- Befolkningen i Østeuropa er med til at vælte systemet
- Gorbatjov
