Kulturrevolutionen 1966 indledt af Mao

Kulturrevolution handlede om at Mao ville udrydde de fire gamle:

• Gamle vaner

• Gamle tanker

• Gamle kultur
• Gamle skikke

De fire gamle risikerer ifølge Mao at kaste Kina tilbage til tiden før 1949.
Mao indsætter Rødgardisterne der er indoktrineret unge, der følger Maos ord blindt.

Maos ord er lov i deres verden.

På denne måde fik han i den næste generation, og udnyttede dem i hans sag.

De angav deres forældre og brændte deres hjem, holdte store massemøder hvor de hyldede Mao, brændte bøger/kirker/skoler/templer/klostre og tævede og torturerede deres lærer.

Mao udgav 'Citater fra Mao Zedong' (Maos Lille Røde) der blev udgivet i 370 millioner eksemplarer. Alle Rødgardister skulle læse den.

Politikere:

Ledere i partier der ikke støttede Maos linje blev fjernet fra partiet og straffet på forskellige måder.

Deng Xiaoping

• Han bliver sendt i eksil i det sydøstlige Kina sammen med sin familie.
• Mao sætter ham til at arbejde på en traktor fabrik
• Hans søn blev skubbet ud af et vindue af Rødgardisterne og blev lam. Han endte sammen med sin far på fabrikken.

Liu Shaoqi

• Blev hans hjem blev angrebet, familien tævet, konen tvunget til at klæde sig kapitalistisk
• Han bliver hånet, tævet og ydmyget ved et massemøde og smidt i fængsel uden medicin og døde der.

Udenrigspolitik 1972

• De to store modsætninger mødes USA og Kina, hvor Nixon besøger Kina
• Kina og USA vil gå sammen mod Sovjet
• Kina får Taiwans plads i FNs sikkerhedsråd

Eksempel på mulig anklage mod Deng Xiaoping

Deng Xiaoping er hermed anklaget for ikke at gå ind for Kulturrevolution, og derfor anklages han for at gå imod formand Maos idealer og rettigheder.

Deng Xiaoping vil derfor omgående bliver fjernet fra alle poster, og derved hans placering som en af lederne for partiet. Han straf for at være 'kapitalistisk lejesvend og reaktionær', ville han blive sendt i eksil og vil omgående bliver sendt til arbejde på en traktorfabrik, hvor han skal reetableres under Formandens ord sammen med sin søn.

Kilde 34: Deng Xiaopings selvkritik

Beskriver alle de fejl han har begået

Han siger at han ikke har søgt råd og opført sig dårligt i forhold til partiet.

'Ikke har løftet partibanneret' - ikke følget partiets veje, har holdninger i den mere borgerlig og kapitalistisk tankegang

Han har været for dårligt til at studere Mao tanker (Lille Røde)

Mener ikke det han siger, man gør det for ikke at risikere strenge straf.

Kilde 2 "Kina genopliver Maos Lille Røde"

Kina vil genudgive bogen, men i en redigeret/revideret udgave.

Den kinetiske præsident er tilhænger af den maoiske linje, og vil derfor genudgiv  'Maos Lille Røde'

Dette viser at Mao stadig ses som en folkehelt i Kina, men at man ikke er enig i alle de ting Mao sagde

Tidslinje for Kina, kilder om synet på Mao, og Deng Xiaopings betydning for Kina.

To kilder læses:
Gyldendal og Maos eftermæle (1977)
Om Mao Zedong i den store danske - nutidigt

De to kilder er meget forskellige, og har meget forskellige syn på Mao. Den første kilde, som er fra 1977, er meget mere positiv end den nutidige kilde. Hvorfor? Denne forskel strammer nok fra en blanding af uvidenhed om det meget lukkede Kina, og at tiden var præget af den Kolde Krig, hvor man også i Danmark var meget positivt indstillet overfor kommunismen. 

Hvilken betydning får Deng Xiaoping? (Med start i slut 70'erne)
- En form for liberalisering af økonomi og landbrug. Folk kan selv dyrke og sælge afgrøder på små liberale markeder. 
- Åbner op for udenlandske virksomheder. 
- Dem der er blevet hængt ud under Maos styrer bliver rehabiliteret - de bliver 'befriet' fra deres anklager, og får deres image igen. 
- Mao bliver udsat for en lille smule kritik: "Hans valg for landet var 70% gode og 30% dårlige." Af gode valg nævnes kampen imod analfabetisme, og de 30% dårlige snakkes der ikke så meget om, men omhandler bl.a. de 70 millioner der døde under hans styre. 

Alle disse overstående politiske tiltag åbner op for en debat om demokrati.

Kildetekst 38: Retsagen mod Wei Jingsheng
Teksten er Weis forsvarsskrift og påpeger med sikker hånd alle de brud på Kinas forfatning, som magthaverne gør sig skyldige i ved at dømme ham.

Med en masse forskellige argumenter argumenterer Wei Jingsheng for at han ikke skal dømmes. Han siger bl.a. at han jo bare er fortaler for at gøre "de fire moderniseringer" endnu bedre. Derudover kalder han styret for kontrarevolutionær, sammenligner dem med Firebanden, 

Det kommunistiske Kina - fra genopbygning til det store spring fremad

Kina var specielt, fordi det havde gennemlevet en revolution, der ikke var udsprunget af en utilfreds arbejderklasse i et industrielt samfund, men derimod en forarmet bondestand i et feudalt samfund.

Karl Marx så historien som en udvikling mod det kommunistiske samfund. Udviklingen var en konstant kamp mellem klasserne, og til sidst ville arbejderklassen i det industrielle samfund skabe proletariatets diktatur - det klasseløse samfund:
Antikken: Fri - Slave
Middelalder: Konge/adel - borger/bønder
Industriel tidsalder: Borgerskab - arbejderklasse

I det sidste led ville arbejderklassen vælte borgerskabet.

Men Mao stod altså med et ikke-industrielt samfund, som han skulle bygge op. Kina er altså, faktisk ligesom Sovjet i 1917, startet "for tidligt".

I kilden fra sidste gang, hvor Mao udlægger de store linjer for opbygningen af et kommunistisk samfund i Kina, taler Mao derfor om:
- socialistisk industrialisering (statslige projekter og overtagelse af virksomheder)
- socialistisk omformning af landbrug, håndværk og kapitalistisk industri og handel
- planlagt økonomisk udvikling

Som det ses er kommunisme materialistisk i den forstand, at succes måles på, hvor meget et samfund kan producere.

Kina de første år efter 1949:

Fokus på genopbygning og skabelse af fællesskab.

Taiwan var nationalisternes område. Fik pga. støtte fra USA og til Maos store vrede Kinas sæde i FNs sikkerhedsråd. Først i 1971 fik den kinesiske folkerepublik dette sæde.

Forhold til Sovjetunionen

Maos besøg i Moskva 1950. Kina og Sovjetunionen enes om en fælles militær alliance i tilfælde af angreb fra USA.

Samarbejdsaftale. Sovjetiske eksperter hjælper Kina med omstilling fra landbrugssamfund til industrisamfund.

 

Interne forhold

Meget stram styring og henrettelse af anderledes tænkende.

Medlemmer af den tidligere overklasse eller middelklasse blev forfulgt. Alle skulle være lige.

 

Det store spring fremad 1958

-          dannelse af folkekommuner

-          massernes kræfter skulle frigøres

-          samlede folkekøkkener, børnehaver, plejehjem

-          befolkningen skulle i fællesskab skabe alt

-          den enkelte bonde kunne skabe stål derhjemme

Partsekretærer havde en interesse i at melde gode tal længere op i systemet. Derfor meldte de kun om fremgang, men resultaterne var meget dårlige.

 

Realiteten var en halvering af høsten og hungersnød i store dele af landet, undtagen byerne, som partiet sørgede for forsyninger til.

Eksempel: Plagen fra spurve skulle udryddes. Alle bønder fik til ordre at fjerne fire plager, rotter, fluer, myg og gråspurve.

Det sidste betød, at græshopperne kom i hobetal og åd høsten det efterfølgende år.

Kina (brain storm) –

Stærk industri `made in China´ .

Kinas kommunister-Parti bestemmer alt.

Enorme kontraster. Rig fattig(rig isolere sig), Land/By.

Mangel på grundlæggende menneskerettigheder ytringsfrihed, forsamling frihed.

Militær.

Global stor magt.

Et barns politik.

Religion har ikke nogen betydning.

Økonomi Kina har vækst og låner til USA.

Kina (powerpoint)

1800. 1912 – kejsertid og europæiske imperialisme

Europa vil have lov til at handle 1856-1860.

Box oprør 1899 og 1901

Europæiske magter ydmygede kejseren og nationen

1912 kejser styret væltes og republikken dannes

Sun Yat- sen bliver samlende skikkelse. Han forsøger at danne en demokratisk stat.

Men solen går ned for Sun i 1925 og så bryder helved løs.

Den kinesiske borgerkrig.

Den lange march 1934. Da de var blevet trængt op i en krog valgte de at marchere gennem helle Kina og de gjorde reklame mens de rejste rundt. De ville gerne have Civil befolkningens støtte.

1945

Efter Japans nederlag begynder strider igen.

Nationalisterne fik støtte af USA, der mente at de skulle have de områder, som Japan havde besat.

USA fløj nationalisttropper ud i de tidligere japanske områder og støttede  Nationalisterne med 100.00 mand for at modstå kommunisterne.

Kommunisterne vandt dog, fordi de meget effektivt benyttede sig af befolkningens støtte og kendskab til landskabet.

Det arabiske forår

Begyndelse:

Det begyndte den 18. december 2010 i Tunesien. En arbejdsløse akademiker, Mohamed Bouazizi, stod og solgte grøntsager, da hans grøntsags vogn blev beslaglagt af politiet. I sin vrede over styret i Tunesien gik Mohamed ind i sin sideliggende gyde, hvor han hældte benzin over sig, og satte ild til sig selv.

-        De unge i Mellemøsten er trætte af det autoritære regime.

-        Kræver muligheder og frihed

-        Blanding af demokratisk sindede(moderate) og religiøse protestbevægelser

Egyptens

Der er militærstyre under Mubarak. Det væltes pga. demonstrationer og krav frihed. Ved det næste valg vinder det muslimske broderskab, som går ind for sharia lovgivningen.

Det muslimske broderskab bliver væltet af militæret, som får støtte af moderrate grupper

Syrien

Syrien er styret af Assad, som kæmper imod de moderrate og religiøse. Der er dog stridigheder imellem de moderate og religiøse.

Libyen

Libyen er styret af Gadafi, som bliver væltet er en international militær indsats.

Kilder:

Kilde 35

Type: avis-læserbrev. Det er en kommentar i en debat. Kilden er et levn, da det er noget fra fortiden.

Afsender: Mie Harder(konservativ) og Henrik Gade Jensen(CEPOS-borgerlig tænketank)

Sammenhæng: Danmark i krig.

Hypotese: Krig er godt for den mentale sundhedstilstand. Krig aktiverer menneskets urinstinkt om overlevelse.

Henrik Gade Jensen mener, at lige meget om det vi gør i krigen gavner Afghanistan eller ej, så er det godt for Danmark, da det ryster op i vores tryghedsmentalitet.

Kilde 36

Type: avis-læserbrev. Det er en kommentar i en debat. Kilden er et levn, da det er noget fra fortiden.

Afsender: Nikolaj Petersen, prof. I historie.

Sammenhæng: Danmark i krig.

Hypoteser: Man kan ikke gå i krig bare for at ruske op i den danske velfærdsstat.

Hvad kan vi bruge kilderne til:

Man kan bruge dem til at se, hvordan opfattelsen af Afghanistan krigen kan være forskellig. 

Danmarks internationale placering

 Vikingetiden

Danmark er en uorganiseret, men stærk nordeuropæisk magt.
Trusler: Tysk kejserrige

-          Middelalder

Stærk nordeuropæisk magt, ledende stat af Kalmarunionen og denne cementerer Danmarks position som Skandinaviens største magt.
Trusler: Tysk kejserrige, Sverige

-          1523-1720 – ”Sverige bliver storebror”

Sverige udfordrer Danmarks magt – Danmark mister Skåne/Halland/Blekinge
Danmark er klemt mellem Sverige og det tyske kejserrige
Trusler: Det tyske kejserrige, Sverige

-          1720-1848 – ”Danmark er en mindre europæisk stormagt”

Danmark forsøger at navigere mellem Frankrig og Storbritannien, Storbritannien angriber Danmark i 1801 (Slaget på reden) og bomber København i 1807. Den danske flåde går tabt. Norge bliver også tabt.
Trusler: De europæiske stormagter Frankrig og Storbritannien, i mindre grad Sverige

-          1848-1864

Nationalistiske strømninger bestemmer dansk politik. Der kommer herefter krig mellem dansksindede og tysksindede ender med en slesvig-holstensk og preussisk sejr i 1864. Danmark er en lille småstat.
Trusler: Preussen, tysksindede slesvig-holstenere

-          1864-1945 (Neutralitets politik)

Danmark er et meget lille land, der i alle udenrigspolitiske spørgsmål skal undgå at genere den store nabo mod syd. Man vil holde sig neutral og håbe på, at tyskerne lider nederlag på et tidspunkt.
Under første verdenskrig i 1914-1918 var de eneste danske deltagene sønderjyder, fordi Sønderjylland var en del af det tyske rige. Dansk neutralitet og selvstændighed bliver brudt i 1940 og vi bliver igen frie fra besættelsesmagten Tyskland d 9. Maj 1945.
Danmarks eksistens var truet i 1864-1871.
Trusler: Det samlede Tyskland (1871 under preussisk ledelse)    
                

-          1945-1990 (Den kolde krig)

Den kolde krig og blokpolitik.
Danmarks vælger side og vælger den liberalistiske vej, og går med USA, men man prøver at så vidt som muligt ikke at give udtryk for for mange meninger da vores geografiske position gør at vi ville blive et af de første mål for et eventuelt sovjetisk angreb. Medlem af NATO, oprettelse af hjemmeværnet "Aldrig mere den 9. april".
Trusler: Sovjetunionen og kommunismen

-          1990-nu – ”Aktiv internationalisme”

Danmark fører en holdningspræget udenrigspolitik der skal forsvare demokratiet og menneskerettighederne i og udenfor Europa.
Trusler: Nærmest forsvundet, Terrorisme

Dansk aktiv internationalisme fra 1990 – aktivistisk udenrigspolitik (Defineret af Uffe E. Jensen fra Venstre):
Danmark skal fra nu af deltage i aktioner, der skal fremme demokrati og menneskerettigheder.
Muligvis udløst af dårlig samvittighed over neutral holdning tidligere.

Dansk fremstød i Baltikum:
Danmark fører aggressiv politik overfor Sovjetunionen for at befri de baltiske lande. Danmark får sympati for de baltiske småstater.

Krigen om Kuwait:
Uffe E. Jensen vil have dansk deltagelse i krigen, men for at imødekomme ønsket fra oppositionen (Socialdemokratiet) om ikke at sende kamptropper, sender man derfor den danske korvet Olfert Fischer.

Danske soldater på Balkan:
Kroatien forsøger at gøre sig uafhængige men det er Serbien imod for der er et serbisk mindretal i Kroatien. De to parter går derfor i krig imod og føre etniske udrensninger. FN bliver nødt til at rykke ind for at stoppe folkemordene. Danmark går med i denne aktion og der bliver udsendt 900 danske kamptropper, 3 dør i kamp. FN fører ikke længere kun fredsbevarende men også fredsskabende aktioner som er grunden til at der dør FN tropper.
Operation bøllebank: Svenske tropper bliver angrebet og danske tropper griber ind og hjælper. 9 serbere dør.
Danmark bruger nu aktivt deres våben.

Kosovo:
Danmark støtter NATO’s bombeangreb med danske F-16 fly.

Fra EF til EU:
Man vil oprette fælles mønt og militær, økonomisk union
Man vil ikke deltage i militær samarbejde eller ØMU’en
Danmark er med for at styrke vores egen rolle i EU og for at hjælpe småstater til at komme ind også