Det kommunistiske Kina - fra genopbygning til det store spring fremad

Kina var specielt, fordi det havde gennemlevet en revolution, der ikke var udsprunget af en utilfreds arbejderklasse i et industrielt samfund, men derimod en forarmet bondestand i et feudalt samfund.

Karl Marx så historien som en udvikling mod det kommunistiske samfund. Udviklingen var en konstant kamp mellem klasserne, og til sidst ville arbejderklassen i det industrielle samfund skabe proletariatets diktatur - det klasseløse samfund:
Antikken: Fri - Slave
Middelalder: Konge/adel - borger/bønder
Industriel tidsalder: Borgerskab - arbejderklasse

I det sidste led ville arbejderklassen vælte borgerskabet.

Men Mao stod altså med et ikke-industrielt samfund, som han skulle bygge op. Kina er altså, faktisk ligesom Sovjet i 1917, startet "for tidligt".

I kilden fra sidste gang, hvor Mao udlægger de store linjer for opbygningen af et kommunistisk samfund i Kina, taler Mao derfor om:
- socialistisk industrialisering (statslige projekter og overtagelse af virksomheder)
- socialistisk omformning af landbrug, håndværk og kapitalistisk industri og handel
- planlagt økonomisk udvikling

Som det ses er kommunisme materialistisk i den forstand, at succes måles på, hvor meget et samfund kan producere.

Kina de første år efter 1949:

Fokus på genopbygning og skabelse af fællesskab.

Taiwan var nationalisternes område. Fik pga. støtte fra USA og til Maos store vrede Kinas sæde i FNs sikkerhedsråd. Først i 1971 fik den kinesiske folkerepublik dette sæde.

Forhold til Sovjetunionen

Maos besøg i Moskva 1950. Kina og Sovjetunionen enes om en fælles militær alliance i tilfælde af angreb fra USA.

Samarbejdsaftale. Sovjetiske eksperter hjælper Kina med omstilling fra landbrugssamfund til industrisamfund.

 

Interne forhold

Meget stram styring og henrettelse af anderledes tænkende.

Medlemmer af den tidligere overklasse eller middelklasse blev forfulgt. Alle skulle være lige.

 

Det store spring fremad 1958

-          dannelse af folkekommuner

-          massernes kræfter skulle frigøres

-          samlede folkekøkkener, børnehaver, plejehjem

-          befolkningen skulle i fællesskab skabe alt

-          den enkelte bonde kunne skabe stål derhjemme

Partsekretærer havde en interesse i at melde gode tal længere op i systemet. Derfor meldte de kun om fremgang, men resultaterne var meget dårlige.

 

Realiteten var en halvering af høsten og hungersnød i store dele af landet, undtagen byerne, som partiet sørgede for forsyninger til.

Eksempel: Plagen fra spurve skulle udryddes. Alle bønder fik til ordre at fjerne fire plager, rotter, fluer, myg og gråspurve.

Det sidste betød, at græshopperne kom i hobetal og åd høsten det efterfølgende år.