Traditionel frem til 1850	Moderne 1850-1970	Senmoderne 1970-nu
Familie	Hans Jensen (far) Kirsten Nielsdatter (Mor)  Jens Hansen (Ældste Søn) Hans Hansen (Søn) Karen Hansdatter (Datter) Peder Hansen (Søn)  Freja Hansdatter (datter)  Lars Hansen (dødfødt)  Bedsteforældre bor hjemme.	Svend Kirkegaard (far)  Hanne Kirkegaard (mor)  Sofie Kirkegaard (datter)  Mads Kirkegaard (søn)  Georg Kirkegaard (søn)	Jacob Kirkegård Hansen (far)  Lisbeth Vinther (mor)  Casopaya Kirkegård Vinther (datter)  Smilla Rose Kirkegård Vinther (datter)
Medlemmers beskæftigelse	Far: Landmand Mor: Hjemmegående, passe hus, føde børn Ældste Søn: Han hjælper til på gården Døtre: Giftet væk Sønner: Tjener penge (passer heste)	Far: Ufaglært, fabriksarbjeder  Mor: Hjemmegående, arbejder om natter som rengøringshjælper.  Sofie: Tjenestepige  Mads: Tømrerlære Georg: Går i skole	Far: Sygeplejerske Mor: Ingeniør Casopaya: studere interantional virksomheds kommunikation på nettet på Oxford, hun bor i england.  Smilla: Hun går i 3.g Samfundfaglig linje
Fri leg	Ældste søn dør i 1864  Hver søndag i kirke.	De er flyttet til USA	Sommerhus i Spanien. de er ikke gift i kirken - men åbent forhold. Har en kænguru som kæledyr. Har et sponserbarn.  Er medlem af organisationen "fred mosaikblomsten i nepals bjerge nu".

Velfærdsstat og ungdomsoprør

Velfærdsstat og ungdomsoprør
1933 - 1970

Spørgsmål: 

Hvad er en velfærdsstat?
Hvornår opstod velfærdsstaten?
Hvilken politisk ideologi læner velfærdsstaten sig op ad?

Hvad er forskellen på den tidligere velfærdsstat og den vi har nu?

Havde ungdomsoprøret grund i, at danskerne nu havde det økonomiske overskud til, at demonstrere mod det, man mente var forkert?

Var katalysatorerne de samme i resten af Europa?

Hvilke systemændringer medførte ungdomsoprøret?
Hvilke sociale og demografiske grupper udgjorde ungdomsoprøret?

Er der en sammenhæng mellem velfærdsstaten og ungdomsoprør (og måske oprør generelt)?

Velfærdens historie

1849: Natvægterstat - næsten ingen omfordeling af ressourcer. 

Fattigdom er selvforskyldt.
Hvis man modtager hjælp, mister man borgerrettigheder. Man skal søge om hjælp hos sognet - almisse

Omkring 1900-tallet: Man begynder at acceptere, at fattigdom ikke altid er selvforskyldt.

Oprettelse af forsikrings-ordninger for arbejderne. sygekasse og aldersrente.
begyndende velfærd, skelnen mellem værdigt trængende og uværdigt trængende.

1929: socialdemokratiet får magten under Stauning. 

Velfærdsstaten grundlægges.

Retsprincippet: Hvis du er dansk statsborger, har du automatisk ret til hjælp uden at miste borgerrettigheder.
Fra skøn til ret. 

Socialreformen af 1933

Hovedspørgsmål:

Hvordan kan det være, at der er så dårlige forudsætninger for dyrkning af afgrøder i Afrika, og hvordan kan man løse problemet?

Begrundelse af emne:

Det er interessant at undersøge grunden til de dårlige forudsætninger for dyrkning af afgrøder i Afrika, da det er et velkendt problem og påvirker alle. Emnet er også relevant i det at mange lande yder hjælp, ved at sende penge derned.

Det er også interessant at finde ud af, hvad man kan gøre ved problemet, samt undersøge hvad der hidtil at blevet gjort, og hvad man yderligere kan gøre.

Mulige fag og hvad de kan bidrage med:

Et oplagt fag er naturgeografi, da det kan bruges som et redskab, til at finde ud af grunden til de dårlige forudsætninger for dyrkning af jorden i Afrika.

Et andet fag kunne være samfundsfag, som bruges til at se på, hvad man gør mod naturkatastrofer, og hvordan man kan forebygge det.

Hvilket materiale, I vil/kan anvende - eller hvad man kan gøre for at løse spørgsmålet innovativt.

Et forslag til at løse problemet angående den manglende nedbør, kunne være...

Et forslag til at løse problemet angående den store mængde af oversvømmelser, kunne være at bygge dæmninger, så vandet i floderne ikke overstiger sine bredder. Samt anlægge et rørsystem/afløbssystem, som fordeler vand fra fx floder.

Aia, Christian Larsen og Simone

AT-ideer fra gruppe trois

Gruppe 3: Thea, Mikkel, Ambæk:

a. jeres hovedspørgsmål med evt. underspørgsmål

Hvordan får man mad til at blive kompakt og småt, men samtidig nærende og kan det løse sulteproblemer? Vil det fjerne det æstetiske ved mad?

b. begrundelse for, hvorfor emnet er interessant og relevant

Det er interessant at undersøge denne sag, fordi det kan gøre op med opfattelsen af mad. Denne form for indtagelse gør det umiddelbart muligt for folk at blive hurtigere mæt uden det store besvær med at skulle bruge en masse ingredienser og materialer til at lave maden. Samtidig inddrager det en diskussion om, hvorvidt det æstetiske ved mad fjernes på denne måde. Mad bliver i højere grad noget man har brug for end noget man har lyst til.

c. mulige fag og hvad de kan bidrage med

Biologi: Kan forklare, hvad man har brug for at indtage for at blive mæt og hvordan det virker, at blive mæt.
Forklare, hvordan man koncentrere maden og gør den kompakt.

Dansk: Brande denne form for mad i form af reklame eller artikel el. lign.

d. hvilket materiale, I vil/kan anvende - eller hvad man kan gøre for at løse spørgsmålet innovativt.

Læse artikler

Ida, Hilo og Anja:

Hvordan kan det være at den sidste nadver var et måltid og ikke et ritual? 

Hvad var den sidste nadver?

Hvorfor spiste og drak man brød og vin ?

Hvad er brød og vin symbol for ?

Begrundelsen:

Mad spiller en stor rolle, både dengang og i dag og sagen er derfor relevant for emnet mad og mennesker

Fag: Religion og ?

Hvordan kan det være at forfattere har anvendt mad som omdrejningspunkt i deres værker, og hvilken betydning og symbol har maden i litteraturen?

Hvorfor er maden pludselig blevet fokus i disse forfatteres litteratur?

Hvad har mad af betydning for mennesket på det tidspunkt det valgte værk er skrevet på?

Hvad sker der i historien siden at mad er blevet et litterært fokuspunkt?

Kan man overhovedet vælge historie i det her eller hvad..

Emnet er interessant fordi at enkelte forfattere har valgt at anvende mad som omdrejningspunkt i deres litteratur, og det er spændende at undersøge hvorfor de har gjort dette, og hvilket symbol maden har i de forskellige værker. Hvilken betydning har maden for mennesket på det givne tidspunkt, siden den indblandes i litteraturen?

Fag: Dansk og.. måske historie

Eksempel som Rasmus lige fandt på:
Knut Hamsun har skrevet en roman der hedder sult, som handler om en ung forfatter i København. Forfatteren er meget fattig, og gennem romanen ligger der en del fokus på hans sult.
En sag kunne være at undersøge betydningen af mad og hovedpersonens sult i romanen, og også belyse sagen med en biologisk vinkel om hvad der sker med kroppen når man sulter, og hvilke ressourcer der tæres på ved sult. Man kan forbinde disse konsekvenser med hovedpersonens handlinger i romanen.

Fag: Dansk og Biologi

AT 8 - Mangel på fødevarer

Hovedspørgsmål:
Hvordan kan man løse den stigende mangel på fødevarer i verden?

Det er interessant fordi:
- Der er så mange muligheder og vinklinger i emnet
- Det er meget aktuelt
- Flere forskellige fag kan indgå

Fag:
- Samfundsfag og biologi
- Historie og biologi
- Samfundsfag og historie
- Erhvervsøkonomi og samfundsfag

Materiale:
- Verdenssystemteorien (samfundsfag)
- Økonomisk teori, makroøkonomi (samfundsfag)
- Teori om genmodificering (biologi)
- Ernæring i forskellige fødevarer og deres produktion (biologi)
- Deskriptiv statistik over landbruget og effektivisering (samfundsfag)
- Landbruget som virksomhed og effektivisering af denne (erhvervsøkonomi) Udbud/efterspørgsel osv.

Innovativ opgave:
- Forslag til forbedring og effektivisering af landbruget
- Forslag til opbevaring af fødevarer

Seje gruppen - AT idéer

To AT idéer

a) Hvordan kan man lave sund, billig, og varm frokost, i en skolekantine hvor der er mangel på forbrug fra elevernes side?

Innovativ AT

Formålet er at undersøge problematikken med sund kost i skolekantiner vs. efterspørgsel fra eleverne., med henblik på at frembringe et innovativt løsningsforslag. Her kan der f.eks. overvejes en kantine app til bestilling af mad om morgenen, mad der kan fryses, osv. Der arbejdes med et lokalt problem, men sagen kan perspektiveres til mere globale sager.

Fag:
Samfundsfag eller erhvervsøkonomi kan bruges, med inddragelse af økonomiske teorier om udbrud/efterspørgsel/priser/branding osv.
Biologi kan inddrages, med fokus på emner som blodsukker kontra koncentrationsevne, energifordeling i maden, tidligere undersøgelser og resultater om skolekantiner etc.

Man kan også vælge dette AT emne, uden at gøre det til en innovativ AT. Her kan problemstillingen med usund mad i kantiner, koncentrationsevne hos elever, osv. inddrages.

Okay to idéer alligevel

b) Hvorfor lever atleter under så hårde kostplaner, hvis de samtidig har brug for kosttilskud/supplementer? Hvad er bivirkningerne ved sådanne supplementer, og er nogle mere ildeset end andre?

Dette er almindelig AT

Biologi kan bruges til at diskutere kosttilskud/træningssupplementer (fordele, bivirkninger, lovlighed, osv.), samt beskrive atleternes kost, og deres betydning for kroppen.
Enten idræt, engelsk, dansk kan inddrages som andet fag. Overvejelserne er noget med at bruge teorier som f.eks. labans bevægelsesteori som analysemetode, eller bruge danske eller engelske tekster om atletikeres psyke/tanker/mål/andet. Dette emne har mulighed for at blive betragtet fra mange forskellige vinkler, alt efter hvad man interesserer sig for (krop/psyke/livskvalitet/biologiske faktorer/medikamenter)  

AT-ideer fra gruppe sejere

Den irske Hungersnød
Historie: brug kildekritisk metode
Engelsk: film- eller tekstanalyse

Beslut ét hovedspørgsmål:

- Hvordan kan det være, at den irske hungersnød kostede så mange mennesker livet og havde så stor betydning for landet, og hvordan bliver dette illustreret gennem fx film og tekst?

Begrund, hvorfor det er interessant og hvorfor det skal undersøges?

- Det er en hungersnød som har betydet rigtig meget for Irland, stadig den dag i dag. Det sætter fokus på, at hungersnød ikke kun er ”forbeholdt” fx afrikanske og asiatiske lande, men derimod også kan ramme steder indenfor Europa. 

Sukkerafhængighed
Fag: Biologi - hvad gør sukker ved hjernen? Hvad gør det afhængighedsdannende? Samfundsfag - kvantitive statistikker - hvor udbredt er det? Evt. sociologi. Engelsk - tage udgangspunkt i faglitterær bog, "Pure, White and Lethal"

Hovedspørgsmål - Basis: Hvordan kan det være, at sukkerafhængighed er så farligt? (udbredelse, mangel på information, ”sniger sig ind på én”) - Innovativ: Hvad kan man gøre for, at forebygge eller formindske sukkerafhængighed? Begrund, hvorfor det er interessant, og hvorfor det skal undersøges – sælg idéen - Det er interessant, da sukkerafhængighed ikke er noget, som man hører så meget om, men som alligevel eksisterer på et alarmerende niveau. Mangel på oplysning omkring emnet gør det kun farligere, og da sukker er så stor en del af vores samfunds spisevaner, er det vigtigt, at få noget mere information om farerne ved sukker.

Kina! I dag 1980-1989

Deng Xiaoping står for:

+ Økonomisk liberalisering

% Politisk liberalisering

Kinas historie 1980-1989

• Bønder får lov til at dyrke og sælge afgrøder

• Forbrugere får mere at vælge imellem

• De intellektuelle og de studerende vil dog have mere frihed

• Protester ført an af Fang Lizhi

1989:

• De studerende fejrer den afdøde Hu Yaobang

• De studerende strejker fra undervisning og laver demonstrationer på den himmelske freds plads

• Befrielseshæren slår ned på demonstrationen og henretter mange

Hvilken betydning har det haft for Kina, at oprøret blev slået ned i 1989?

Status quo - Det er stadig kommunistisk parti, der bestemmer alt.

Mao-tiden er hip blandt de unge

Artikel fra Ritzau, Januar 2008

Artiklen tager udgangspunkt i hvordan den nyeste dille blandt unge kinesere er, at få taget bryllupsbilleder i ægte simpel Mao Zedong stil. De unge finder Mao-tiden mere simpel, fordi der var mulighed for bare at fokusere på f.eks. kærlighed, istedet for nutidens stress med økonomi, at passe ind, osv. Tidligere er de unge kinesere blevet inspireret af Vesten, men inspirationen flytter sig nu i højere grad til Østen. Den unge kinesiske generation har ikke selv oplevet Mao-tiden, men de har en generel opfattelse af, at det var en simpel og nem tid - dette fortæller noget om at den kinesiske historieundervisning måske ikke går så meget i dybden med de mere kritiske sider af Mao-tiden. De ældre generationer har ikke en ligeså positiv opfattelse af Mao-tiden som de unge, fordi de i højere grad end er opmærksomme på hvor brutal og svær en tid det var for den kinesiske befolkning. De unge har ikke lige så mange bekymringer, men er blot fascinerede af Mao-tiden, som de bruger som inspiration til bl.a. mode og kunst.

Nationalisme vokser i Kina.

http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e124539e

Nationalisme vokser i Kina.

De kinesiske unge vil ikke længere følge Vesten og have demokrati, fordi de nu ser Kina som en stormagt på højde med USA. De mener ikke, at demokrati vil gøre noget godt for Kina. Det er modsat det, de ville i 1989 ved demonstrationen.
Deres historiesyn: det er fint nok, at demonstrationen blev slået ned, for Kina klarede det meget godt selv. Kan godt lide Mao.

Gruppe 7: Freydis, Umut, Ambæk

Glem ikke at Mao var massemorder

Artikel fra Berlingske omhandlende en kinesisk forfatters kritik af Mao

http://www.b.dk/kultur/glem-ikke-mao-var-massemorder 

Hvilken historisk begivenhed eller periode omhandler artiklen, og vurdér artiklens synspunkt i forhold til Kinas omgang med Kinas historie. Hvad kan vi bruge kilden til at sige om Kinas forhold til sin fortid?

- Hendes fokus er på kulturrevolutionen, hvor det gamle skulle udryddes.

- Artiklen kritiserer Kinas omgang med Kinas historie. Det ligger hende meget på sinde, at gøre opmærksomhed på uvidenheden om Mao - både i Vesten, men især i Kina (hvor han stadig ses som en helt og er indskrevet i forfatningen). 

- Vi kan bruge kilde til at se, hvordan der i høj grad foregår censur i Kina. De unge, som ikke oplevede Maos grusomhed på egen krop, har ikke mulighed for at læse reelle ting om Mao, og ser ham fortsat som en folkehelt. Der er altså opstået et urealistisk billede på fortiden, som nogle ældre kinesere er begyndt at kritisere, da det er gået op for dem, hvor grusom Mao var. 

Forfatteren Jung Chang var rødgardist under Kulturrevolutionen, indtil hun blev sendt i arbejdslejr. 

Schäfer, Simone og Amalie 

Skammer sig over fortiden

Kildens navn er Censur: Periode mangler i historien.

Kilden omhandler Det Store Spring Fremad, og de konsekvenser det havde for den kinesiske befolkning. Kina skammer sig over fortiden. Emnet er tabu, og Kinas Kommunistparti prøver ihærdigt at slette det fra historien. Forfattere har undersøgt om Mao Zedong og kommunistpartiets ledere var klar over de konsekvenser Det Store Spring Fremad havde for befolkningen, og beviste at de udmærket kendte til katastrofen uden at gøre noget ved det. Mange millioner kinesere døde på grund af dem, og Kina skammer sig idag grusomt over det. I artiklen står der at Mao Zedong skulle have udtalt følgende: »Når der ikke er nok at spise, vil folk sulte ihjel. Det er bedre at lade halvdelen dø, så resten kan fylde deres maver«.

Det er tydeligt at se i artiklen, at dét der skete dengang ikke er noget kineserne er stolte af, og dét at de prøver at slette historien er et tegn på at de skammer sig over fortiden. 

Gruppe 2: Oliver, Eldina og Ida

http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e3807064