Oversigt over de tre samfundstyper

	Det traditionelle samfund frem til ca. 1850	Det moderne samfund 1850-1970erne	Det senmoderne samfund fra 1970erne og frem
1. Hjemstavnens betydning	Man bor i små landsbyer, hvis man havde  problemer (økonomisk, helbredsmæssigt etc.) hjalp man hinanden og man hentede ikke hjælp udefra.	Industrialiseringen begynder og folk forlader hjemstavnen og rejser ind til byerne for at søge arbejde.	Indutrialiseringen og individualiseringen har gjort at hjemstavnen har mistet sin betydning.
1. Familiens betydning	Kernefamilien – spiller en stor rolle og man afhænger meget af hinanden. Børnene følger deres forældres  fodspor. Drengene påtager sig sin fars arbejde og pigerne er hjemmegående som deres mor.	Mindre tid sammen med familien – arbejde og familie er adskilt.	Familielivet bliver mere adskilt – man kan være sammen og stadig isolere sig selv.
2. Kønsroller	Mandsdomineret samfund. Patriarkfamilie med manden som overhoved. Éns muligheder afhænger i høj grad af éns køn - her har mænd flere muligheder end kvinder. Man kan ikke bare ignorere mulighederne, man er bundet til dem, ligesom man er bundet til køn.	Kvinder får stemmeret i 1915, kvinder får i højere grad indflydelse. Mænd er dog stadig mere beskæftigede i forhold til kvinder, både i forhold til uddannelse og erhverv. Ligestilling bliver en karakteristisk værdi for det moderne samfund.	Køn bliver et udvidet begreb. Man behøver ikke være mand eller kvinde. Man kan skifte køn. Køn kan defineres på mange forskellige måder (fx kan man vælge imellem over 50 forskellige køn på det engelske Facebook). Stadig større diskussioner om ligestilling – nu også for mænd (fx i forbindelse med barsel).
3. Statens rolle – Velfærdsstat?	Staten har en meget lille rolle – styrer typisk udenrigspolitik, opretholder et militær til at forsvare landet og sikrer lov og orden. Meget lille offentlig sektor.	Statens rolle vokser med industrialiseringen, børnepasning, pleje af syge og ældre. Skatteopkrævning til at udjævne økonomisk ulighed.  Udvikling af velfærdsstat.	Statens rolle afhænger af den politik der bliver ført, liberalistisk eller socialistisk. Dog altid en velfærdsstat, med stor omfordeling, økonomisk støtte til svage i samfundet, sygeforsikring, osv.
4. Social mobilitet og muligheder	Mulighederne var få under det traditionelle samfund. Samfundet var statisk altså man kunne ikke gå fra en social gruppe til en anden. Hvis man var i en fattig familie måtte man arbejde tidligt for at sikre økonomisk sikkerhed. Dermed måtte man forblive landmand, hvis man kom fra en landbrugsfamilie. Dermed var der en lav social mobilitet i samfundet.	Muligheder blev større i det traditionelle samfund grundet urbaniseringen. Da der var flere muligheder for arbejde. Velfærdsstatens oprettelse gav flere muligheder til fattige, så de kunne få sig en uddannelse og dermed stige til en ny socialgruppe. Den liberalistiske tankegang (enhver er sin egen lykke smed), var også med til at gøre mulighederne for social mobilitet bedre.	I det senmoderne samfund blev mulighederne for arbejde og social mobilitet højere. Folk fik større muligheder for at få en bedre uddannelse end deres forældre, bl.a. på grund af SU´ ens oprettelse i 1970 og socialreformerne i 1970´erne.
5. Landets økonomi og handel	Handlen udgør en lille del af økonomien, da man er fælles om at dyrke jorden og da man ikke brugte penge som et betalingsmiddel, men byttede mere varer.	Industrialiseringen begynder og jernbaner, havne og vejnet bliver bygget. dette betyder også at handlen udgøre en langt større del af økonomien og DK går til markedsøkonomi styret af udbud og efterspørgsel. Danmark handler nu med andre europæiske lande.	DKs handel bliver globaliseret aka vi handler med hele verden. BAM. Frederik er en brony.
5. Dominerende erhverv	Landbrug	Industri	Service sektor/Offentlige erhverv
6. Religionens rolle	Det spillede en stor rolle, da kirken havde en stor magt. Det var kirken som stod for omsorg af de syge og fattige mennesker.	Religionen får en mindre betydning for samfundet på dette tidspunkt. Da der kommer flere forskellige tolkninger på mennesket opståen fx. Darwins evolutionsteori. Denne periode præges af modsætningen mellem religion og videnskab. Sekularisering betyder at religion er adskilt fra staten.	I et individ orienteret samfund bruger man religion til at skabe sin egen identitet. Det er en valgmulighed for den enkelte. Samfundsmæssigt spiller religionen ikke en rolle.
7. Samfundsklasser og politiske tilhørsforhold	Samfundet er inddelt i fire klasser/stande: Adelige, gejstlige (kirkens mænd), borgere og bønder. Der var ikke demokrati i denne periode, og det er derfor lidt abstrakt at tale om politiske tilhørsforhold. Dog var der stænderforsamlinger, hvor de repræsentanter fra de forskellige stande, kæmpede for deres stande, og det var selvfølgelig disse man var loyale overfor.	Klassesamfund. Der er kapitalejere, bønder, arbejdere og middelklassen. Der er flest arbejdere. Det er i denne periode at ‘de fire gamle’ partier opstår, og der er bestemte politiske tilhørsforhold, alt efter klasse.	Middelklassen dominerer stort, og derfor er der heller ikke længere partier der repræsenterer en bestemt klasse, da det ville skabe politisk stilstand. Derimod er der en masse “Catch-all” partier, der fokuserer på værdipolitik, frem for klassepolitik.
8. Hvem bestemmer retningen for landet? Hvem styrer politikken?	Kongen og landets velhavende bestemmer i hvilken retning landet skal bevæge sig. Efter grundlovens indførelse sidder en regering, som er under stærk indflydelse fra kongen.	Efter parlamentarismens indførelse er både politikere og partier blevet mere selvstændige, og opererer nu uden kongelig indflydelse. Partierne repræsenterer de forskellige befolkningsgrupper, som hver især præger landets fremtid.  Landstinget nedlægges i 1953.	Ministerier er ofte i mindretal og må derfor søge støtte hos oppositionen. Partierne er ikke opdelt efter klasser mere, der er en større fordeling af vælgere hos de forskellige patier, samtidig med at medierne har fået en større indflydelse på vores politiske situation.
8. Vigtige årstal og vigtigste tendenser	Tanker om oplysning og demokrati vandt frem i 1700-tallet. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet, hvilket tillod bønder at bosætte sig og arbejde nye steder. I 1849 blev Grundloven vedtaget, og landet fik sit første parlament.	Årstal: Parlamentarismen indføres i 1905, hvilket fratager kongen enhver politisk magt. I 1915 får kvinder og tjenestefolk fuld stemmeret. Landstinget nedlægges i 1953. Større demokratisk gennemsigtighed og grundlæggelse af velfærdsstaten. Tendenser: Basarmen blev opfundet. Kvinderne kommer ind på arbejdsmarkedet og skaber en langt større forskellighed blandt magthaverne.	2014: Rasmus Jesper Jessen døde (øl), men genopstod på tredjedagen - Fordi oldboys håndboldholdet havde en fucking vigtig kamp !!!. Jessen er desværre blevet blind… Globaliseringen har haft en stor effekt på den måde, landet indretter sit arbejdsmarked og  uddannelsessystem på.   Egon Olsen er igen i fængsel... Kvinder på arbejdsmarkedet I dag har Danmark en kvindelig statsminister.