Gruppe 2 – Mathias, Freydis, Thea, Katrine og Simone.

Interview med Cecil Rhodes

Journalist: Velkommen tilbage Cecil Rhodes.

Cecil: Tak.

Journalist: Du er jo kendt for dine stærke holdninger i forhold til imperialismen i Afrika og resten af verden. Alligevel har vi ikke hørt fra dig de sidste par år.

Cecil: Ja, politik betyder meget for mig, men jeg har haft travlt med at vende mig i graven.

Journalist: Hvorfor dog det? Er der noget der plager dem?

Cecil: Ja, som Guds udvalgte folk, altså englænderne, har de skuffet mig. De har mistet kronjuvelen Indien, samt resten af deres kolonier. De har givet magten til et uciviliseret folk. Det bedste folk sidder nu ikke længere på magten og derfor bekriger mange lande hinanden.

Journalist: Hvordan havde verden set ud, hvis England stadigvæk sad på magten?

Cecil: Hvis England havde magten, ville hele verden være ét civiliseret samfund, bestående af ret, frihed og enighed. Med England som verdens hersker ville der ikke være nogen uenigheder, samt ingen 1. Og 2. Verdenskrig.

Journalist: Er der andet De ikke er tilfreds med, i verden i dag?

Cecil: Ja, faktisk er jeg irriteret og rasende over, at et sådan fantastisk land, med et sådan fantastisk navn, nu er ændret til en stat, hvor uciviliseret dyr har magten.  Derudover synes jeg at Rhodesia er et meget bedre navn end Zimbabwe.

Journalist: Jeg fornemmer en undertone af racisme i din tankegang, er det korrekt antaget?

Cecil: Jeg er ikke racist, jeg er en realist. Vi, englændere, er bedre til at skabe fred og vækst, end alle andre. Kolonier under vores styre, fungerede optimalt. I dag fungerer de ikke optimalt, da de selv styre dem. Der er krig og ingen fred, som hvis vi havde styret dem.

Journalist: Er der andet De vil tilføje, inden vi runder af?

Cecil: Ja. Det er for galt, at et så stort land som Amerika ledes af en primitiv abe. Men omvendt kan det være en god ting for England, da vi nu har chancen for at generobre Amerika, i den svage position de har sat sig selv i, med en gudsforladt mand. Ja, ikke engang en mand, men et dyr.

Journalist: Tak for interviewet, og tak fordi du ville dele din holdning med os.
Cecil:  Selv tak.

Afrikas Erobring

Af Frederik, Hillo, Umut og Jon	Afrikas erobring
Årsager	Ressourcer/Lettere tilgang til industrielle ressourcer, arbejdskraft, national ekspansion, vidne om kontinentet, prestige, nye markeder
Konsekvenser	Konkurrencen om kontingentet laver en splittelse i Europa, fx mellem Frankrig og England, idet de forskellige områder er en fælles interesse. Blodige krige i fx Ghana, Sudan og Sydafrika
Årstal	1884 Berlin konferencen 1898 Fashoda-konferencen 1910 Sydafrika for selvstyre 1948 Diskriminationen lovfæstet i apartheidsystemet 1994 Apartheid slutter
Tendenser	Social darwinisme/eurocentrisk racisme
Lande	Ghana, Sudan, Sydafrika (først Hollandsk, senere britisk), strækningen fra Cairo til Cape Town, det tyske Østafrika (som brød den britiske kæde af kolonier)
Betydning i vore dage	Sprog, jernbane, viden om Afrika, Suez

Mellemøsten

Gruppe 5 Mellemøsten: Aia, Rasmus, Emilie og Mikkel

Det osmanniske imperium

• Det meste af Mellemøsten, Balkan og Nordafrika, Grækenland
• Plaget af stor økonomiske krise, på trods af en daværende stor militær magt.
•  Stor gæld til andre lande da det mislykkedes at indføre morderne industri.
• Stor kløft mellem rig og fattig da de store jordejere overtog småbønders gårde og jord.
• Mange af de koloniserede lande de havde frigjorde sig gennem blodige krige (Grækenland) hvilket skabte store kriser.
• I 1909, forfatning indføres og kun etniske tyrkere har politisk indflydelse, flere nationalistiske bevægelser opstår.

• Opløst i 1923

Egypten og England

• Nøgle på grund Suezkanalen
• Vigtig trafik forbindelse til kolonier i Asien
• Grundet økonomiske problemer ender England efter først at have overtaget aktier i Suezkanalen, dog er det ikke nok og det resultere i 1882 et engelsk protektorat.
   

Lawrence of Arabia

• Ledede de arabiske stammer mod osmannerne under 1. verdenskrig. (Osmannerne og Tyskland var allierede)

• Udsendt britisk officer til at samle og lede stammer og nationalistiske bevægelser så man kunne bekrige osmannerne.

Sykes-Picot-aftalen

•  Britterne lover araberne at de vil få uafhængighed når krigen er slut, men aftaler samtidig med Frankrig at man opdeler Mellemøsten

Betydning op til i dag.

• Mange konflikter i Mellemøsten da man har tegnet grænser med lineal og ikke ud fra hvor befolkningen bor.
• Stadig økonomiske problemer med meget korruption i Tyrkiet og omkring liggende lande.
• Konflikter mellem Tyrkiet og Grækenland
• Irak-Palæstina konflikten. 

Interview med Rudyard Kipling omkring Imperialisme

Velkommen til Rudyard Kipling, forfatter, journalist og digter! 

"Tak" 

I dag skal vi tale om Imperialisme, og mere specifikt, dit digt Hvid Mands Byrde. Det er lidt uklart, hvorvidt du er seriøst, eller ironisk i dit digt. Kan du uddybe dette? 

"Jeg mener skam hvert et ord af digtet. Imperialismen er vore dages korstog, bare med lidt mindre religion, og lidt mere fornuft. Imperialismen gør de underudviklede lande en stor tjeneste, og det er bestemt alle tænkelige konsekvenser værd."

Kan du være lidt mere specifik i forhold til de tjenester du snakker om? 

"I digtet nævner jeg bl.a. linjerne 'fyld hungersnødens munde, og slå al sygdom ned.' Imperialisme, er humanisme i sin allerreneste form. Vi sætter os for, at civilisere et helt kontinent, lære dem at brødføde sig selv, og forebygge dårligdomme. Det er ikke kun os selv der profitere af imperialismen, men i mindst lige så høj grad, den lokale befolkning."

Men hvordan kan du forsvare, at lokalbefolkningen profitere lige så meget som vesten, når man ifølge dit digt ikke må tale om frihed: 'Og tal ej højt om frihed. Det røber, man er svag'? 

"Med frihed følger ansvar. Før man kan tage vare på sig selv og sit eget land, er man ikke kvalificeret til at have frihed. Derfor er vi, som civiliserede europæere, nødt til, håndfast og disciplinært, at opdrage de indfødte, så de kan lære at adlyde og senere udstede ordrer. Man kan tage Indien som eksempel. Her ser vi, lidt over 100 år efter digtet er skrevet, at Indien oplever stor vækst, som resultat af den industrialisering som Briterne førte med sig, samtidig med at de har fået al deres frihed tilbage, fordi deres civilisation er blevet moden. Det modsatte kan man f.eks. se i mange Afrikanske lande, hvor overmagten trak sig ud for tidligt, og de ikke kunne styre deres eget land."

Mange tak for din tid, og gode kommentarer Hr. Kipling, og held og lykke med modtagelsen af Junglebogen 2.  

Frost, Amæk, Schæfer

Interview med Jules Ferry

I = Interviewer
JF = Jules Ferry

I: Frankrig har i den senere tid haft problemer med at få afsat varer. Hvorfor er det blevet sværere at fastholde eksportmarkederne?

JF: Det er blevet sværere fordi naboen Tyskland har opbygget en handelsbarriere, og samtidig er USA blevet protektionistisk. Der er brug for nye markeder at afsætte varer på, og dermed skabe en øget eksport fra Frankrig.

I: Hvordan mener du at dette problem kan løses?

JF: Frankrig har den fordel, at vi er en højerestående race - dermed har vi specielle rettigheder, til at udnytte de laverestående racers landes muligheder, og samtidig give en hånd til at skabe udvikling i disse lande - dette er ikke blot et valg, men derimod en pligt. Ved kolonial ekspansion kan vi skabe markeder til at afsætte vores varer, og hjælpe de laverestående racer med at udvikle deres teknikker, og udvide på vidensområdet. Landene som Frankrig har interesse i er Tunesien, Indokina, Madagascar, og Saigon.

I: Mener du at disse lande er laverestående i forhold til Frankrig?

JF: Helt bestemt. Frankrig har gennemgået industrialisering, og vores race er naturligt hurtige til at følge med i udvikling både videnskabeligt og teknologisk. Det er vores pligt at forsøge at udvide de laverestående landes videnshorisont, men deres naturligt lavere forståelse for teknologi og videnskab gør det nødvendigt, at Frankrig er til stede til at hjælpe, med generøsitet, ædelhed, og oprigtighed.

I: Hvad mener du er betingelserne for, at Frankrig skal kunne gennemføre en kolonial ekspansion?

JF: Først og fremmest er søfart centralt, for selv vores bedst byggede krigsskibe kan ikke fragte kul i tilstrækkelige mængder. Som følge af nye handelsskibe skal der bygges nye havne, hvor skibene kan lægge til og være i ro. Europa er i konkurrence mod hinanden, og hvis Frankrig ikke kæmper for en plads i verden, vil stilstanden føre til forfald. Imperialiseringen er central, for at Frankrig kan beholde sin status som stormagt i verden.

TAK

Imperialismen

Industrialisering: 

- Jernbane, dampskibe, telegrafer muliggør yderligere erobring.

- Opfindelser af bedre og mere effektive våben som fx maskingevær, gjorde det muligt at erobrer et helt land.

- Viden om sygdomme.

Kapitalisme:

-  Man vil have nye markeder til varer.

Hvad er imperialisme?

Imperialisme dækker over perioden, hvor europæiske nationer konkurrerer om at opbygge koloniimperier i hele verden.

Hvad vil europæiske magter opnå?

Politik og geografisk:

- Prestige.

- Suez-kanalen (1869).

- England vil have Afrika på langs og Frankrig vil have Afrika på tværs. 

Økonomisk:

- De imperialiserede magter vil have afsat deres varer på nye markeder, da det vil give mere vækst.

- Ressourcer (kobber, gummi).

Kulturelt:

- Man vil gerne sprede vestlige værdier til resten af den “uciviliserede” verden. 

- Der er en eurocentrisk racisme - dette betyder at europæerne er højere hævet end resten af verdens befolkning (socialdarwinisme).

- Det er den hvide mands byrde at opdrage den vilde. 

Kolonisering 1500-1800

Kolonisering 1500-1800

Starter med Spaniens erobring af Sydamerika fra 1492.

Fire faser i kolonisering:
1. Opdagelse og handel (først guld).
2. Erobring og krig.
3. Permanent bosættelse og plantagedrift

4. Massiv indvandring fra hjemlandet/ udstødelse og undertrykkelse af indfødte

*Plantagedrift(kolonialvarer som kaffe, kakao, sukker, tobak, bomuld) ->
Man skal bruge sorte slaver som arbejdskraft -> trekantshandel

Trekantshandel(Europa - Afrika - Amerika)
Europa - Våben
Afrika - Slaver
Amerika - Kolonial varer

Eksempler på overordnede problemstillinger(i forhold til dagens kildelæsning): 
1. Hvad var kolonisering?
2. Hvad var konsekvenserne af europæernes kolonisering for de indfødte?
3. I hvor høj grad var kolonisering et prestigeprojekt?
4. Hvorfor konkkurrede europæiske starter om kolonier?
5. Hvilke konsekvenser har koloniseringen for vore dage? Brug og misbrug af historien.

Et simpelt tal: 68 (Frost & Ambæk)

Fra artiklen: "Arven efter 68: I dag er vi alle hippier", Politiken d. 29/12 2007:

"Et simpelt tal: 68. Og billederne kommer væltende. Af Vietnamdemonstrationer og studenteroprør. Af gadekampe i Paris, kampvogne i Prag og en dødeligt såret Martin Luther King. Vores tidsalder begyndte i 1968, siger man. Men studenternes politiske oprør døde senere i små dogmatiske partier. Det var hippierne, der sejrede. Fordi de smittede os alle."

I overstående citat bliver det beskrevet, hvordan hele samfundet på en eller andet måde har taget form efter ungdomsoprøret, og lignende begivenheder verden over, med lignende problemstillinger. Selvom man ikke føler sig som en hippie, provo, socialist, eller noget helt andet, er man højst sandsynligt vokset op med mange af de samme værdier, og de bliver repræsenteret på flere forskellige politiske fløje:

"»Selv Dansk Folkeparti ser nu vores afslappede omgangsformer som noget særligt dansk. Så kan man dårligt komme længere«, siger han."

Et jordnært eksempel, som vi sikkert alle kan genkende, er på gymnasieplanet:

"»Selvrealisering tog erhvervslivet lynhurtigt til sig. Og i gymnasiet handler det i dag i høj grad om, at eleverne skal realisere sig selv og træffe egne valg. Nøjagtig ungdomsoprørets forestilling om, at mennesket bliver smukt, hvis det selv får lov at styre og gro«, siger Morten Bendix Andersen."

Udover at den generelle undervisning tager præg af denne selvrealisering, kan man også snakke om alle de individuelle projekter (AT, DHO, SRO, SRP), hvor man får lov til at udvikle sig individuelt, på et bestemt område. s

Fra artiklen: "Religionen og 68", Jyllands-Posten d. 19/04 2008:

"Det var mange bevægelser og strømninger, der flød sammen, beat og blomsterbørn, østens mystik og mikro-makromad, antiimperialisme. Det hele var med. Og så var der en kraftig religiøs undertone, måske kraftigere, end man dengang ville være ved.

Der var en spiritualitet, en søgen efter det åndelige, som spillede en stor rolle."

Med 68-oprøret kom der et nyt fokus på det sjælelige, hvilket resulterede i en sprudlende interesse for religion, hvorfor kirken oplevede, at mange unge teologer sprang frem.