30-årskrigen og Svenskerkrigene

30-årskrigen

Årsager til krigen:

• Religiøse forskelle hos protestanter og katolikker.
• Efterhånden ønskede andre lande at tage en "bid" af Tyskland (Danmark, Tyskland og Frankrig). à Alliancen mellem Frankrig og Sverige understreger, at vi er gået over til dynastiske krige.

Dynastiske krige = krige mellem dynastier (kongehuse). Krigene udløses af kongehuse, som vil udvide magtsfæren.

Konsekvens af krigen:

• Suverænitetsprincip.
• Vis grad af religionsfrihed.
• 3    Sverige og Frankrig er nye statsmagter.

Svenskerkrigene

Årsag til krigen:

• Frederik 3. vil have Halland og Gotland tilbage.
• Karl Gustav vil have Skåne og Blekinge og derfor skal Danmark tværes.

Konsekvens af krigen:

• DK taber Skåne, Halland og Blekinge.

Krige og Konflikter - Religiøse krige - Korstogene!

Rasmus og Schäfer har hold et flot oplæg om Korstogene, der handlede om en hellig krig og hvordan krigene blev udført.

• Saladin

• Richard Løvehjerte

• Paven

Jerusalem er hellig for både kristendommen, islam og jødedommen, så derfor var der kampe om byen hele tiden.

NØGLEORD

Nøglemagten: hvem har nøglen til himlen? Paven

Pilgrimstanken: hvis man vandrer et helligt sted hen kan man få syndsforladelse

Bod og aflad: straffen, fritagelse for sine synder

Pavens motiver: Erobring af Jerusalem, samle kristendommen under ham som leder.

Korsfarerens motiver: De kan myrde løs men få syndsforladelse

URBAN KILDE - Pave Urban opfordrer til korstog

1. Undersøg afsender/modtager-forholdet.

Munken Robert har nedskrevet kilden, som er et referat af Pave Urbans tale. Han kan have udeladt ting, da det ikke er ordret alt hvad der blev sagt i talen. Han er garanteret ikke helt objektiv, da han er munk og fedtet ind i det hele. Men alligevel er paven også manipulerende. Munken var til stede, så vi kan godt stole nogenlunde på hvad der står. Pave Urban taler til et kirkemøde, og modtagerne er biskopper, fyrster og resten af kirkens folk.

2. Har afsender/modtager-forholdet nogen betydning for, hvordan vi skal læse kilden?

Kilden er et referat, skrevet af en munk. Man ville først og fremmest tænke at munken havde skrevet referatet objektivt, men talen fra Pave Urban har allerede så meget tendens, at munkens mening kommer frem gennem talen. Selve pavens tale er tydeligt præget af overdrivelse og sandsynligvis også løgn.

3. Hvad handler kilden om, og hvad har denne tale af relevans for korstogene?
Kilden handler om hvordan Pave Urban fortæller om hvordan det står til i Mellemøsten, og opfordrer befolkningen til korstog. Han taler om hvad der sker i Jerusalem, om at det persiske folk har invaderet byen. Han fortæller hvordan folk koldblodigt bliver slagtet af muslimerne, om kirker der rives ned eller bliver brugt til persernes egen gudsdyrkelse, om voldtægt af kvinder, og alle mulige andre onde ting der sker. Paven er meget manipulerende, og vi kan ikke stole på de ting han siger. Han ved mange konkrete ting, som han faktisk ikke rigtig har mulighed for at vide, da han jo ikke selv har været på stedet. Dem han får beretninger fra er sikkert også kristne, så vi hører kun om den kristne synsvinkel. Paven er kristen og har kun i hovedet at få muslimerne til at fremstå dårligt. Han mål er at få folk overbevist om at muslimerne er onde, og at det er en god idé og for kirkens eget bedste, at angribe med korstoge. Paven vil erobre Jerusalem, og han får det til at fremstå sådan, at det er en religiøs pligt at redde de kristne nede i Jerusalem, og derfor gå til angreb. Han fortæller, at dem der er med på at forlade alt de ejer for at hjælpe ham med angrebet, vil blive sikret en plads i himlen med evigt liv.

Vi ser et Youtube klip hvor George Bush udtaler 'Dette korstog, denne krig mod terrorisme..", og kommer til at sige at muslimerne er terrorister, hvilket ikke er særlig klogt!

GESTA FRANCORUM OM JERUSALEMS EROBRING

Kilden er skrevet af en anonym, som var med i det første korstog. Han var kristen. Kilden beskriver hvordan korstogsfarerne erobrer Jerusalem, og slår en masse mennesker ihjel. Kilden er til at stole på, da ham der har skrevet den ikke har en grund til at fordreje hvad der er sket, og han lægger ikke skjul på de grusommen handlinger som han har været med til. De kristne bliver beskrevet som helt vildt glade for at have fået byen tilbage, de er ligeglade, selvom at de har slået vildt mange uskyldige mennesker ihjel.

Så nu ved 2.u ALT om religiøse krige, og Korstogene! UH hvor er vi kloge. 

Tema-forløb om krige og konflikter

Tema-forløb om krige og konflikter:

Vi skal finde årsager til og konsekvenser af forskellige krige. I første modul har vi kigget på særlige typer af krige og opstillet forskellige kategorier. Ud fra det har vi sammensat de næste fem moduler, som hver har et særligt fokus. Samtidig er der også en kronologisk udvikling - vi går altså fra tidlig middelalder til moderne tid.

Jeres opgave er:

1. Fremlæg krigens årsager og konsekvenser. Redegør evt. for vigtige begivenheder og omstændigheder omkring krigen. Hvad er det for en krig? Hvorfor udløses den? Hvem vinder og hvorfor? Hvilke konsekvenser får krigen?

2. Inddrag filmklip for at fremhæve jeres krigs særlige karakteristika. Giv også en kritisk vurdering af filmens fremstilling af krigen.

Sådan fordeler grupperne sig:
4/12 - Religiøse krige:
Korstogene (Schäfer, Rasmus, Mads og Krestian). Film: Arn.
Kilder: Urban 2.´s tale. Beretning fra Jerusalems indtagelse.

6/12 Krige om magt
Trediveårskrigen (Jon, Mikkel og Thea) Temaside: Se på dette link
Svenskekrigene (Eldina, Laura, Simone og Ida) Temaside: Se denne hjemmeside

18/12  Borgerkrig
Amerikanske borgerkrig (Mathias, Nick og Andreas). Film: Gettysburg.
Spanske borgerkrig (Jonas, Thierry og Joachim). Film: Pans labyrint
Læs kilde af Abraham Lincoln – Emancipation declaration.

20/12 Nationalistiske krige
Første verdenskrig (Ambæk, Frederik, Christian Larsen og Katrine) Film: Im Westen nichts Neues, War Horse, Paeschendaele 1917.
Læs kilde om engelsk angreb.

3/1  Idelogiske krige
Anden Verdenskrig (Oliver, Anja, Isabel og Aia). Film: Mange forskellige, vælg selv. Men prøv at undgå Saving private Ryan.
Vietnamkrigen (Celine, Deniz og Emilie) Film: Platoon, Født den 4. juli, Deer Hunter.

Difinition og Årsager til Krig

Definition på krig:

-       Et væbnet opgør mellem stater to eller flere parter

-       Politik videreført med våben (”Vom Kriege”)

Årsager til krige og konflikter:

-       Religion

-       Politisk undertrykkelse/revolutionære krige

-       Etniske konflikter xenofobi

-       Interne uenigheder

-       Ønske om ekspansion/udvidelse af magtsfære

-       Økonomisk ønske om flere ressourcer

-       Ideologiske krige 

Arbejderne i de 1900-århundrede.

Blog indlæg
Historie:

Store partier i dansk historie:
Højre: Godsejere, højere embedsmænd, de rige i befolkningen, købmænd og fabrikanter. Avis: Berlingske.
Venstre: Bønder (hovedsageligt selvejerbønder). Avis: blade i provinsen.
Radikale venstre: Husmænd, intellektuelle. Avis Politiken.
Socialdemokratiet: Arbejderne. Avis: Socialisten/Socialdemokraten.

Socialdemokratiet/arbejderne:
De hænger tæt sammen med fagforeninger.

Fagforeninger:
overenskomst: Aftale mellem arbejdstagere og arbejdsgivere
Arbejdstagere: kan gå i strejke eller demonstration. Hvis de strejker kan de blive fyret også kan de ikke tjene nogen penge.
Arbejdsgiverne: har magten til at fyre folk. Hvis de fyre folk er der ingen arbejdskraft også kan de ikke tjene penge.
Så derfor er begge parter interesseret i at lave en aftale mellem sig.

Kilde 3:
Et læserbrev fra ”socialisten”.
Der er overvældene kritik mod fabrikken.

Kilde 3 ladede udtryk: Eks. Slaver, snaps for at dulme deres smerter, arbejdsgiverne er slavepisker, tyranniske, staklerne, nedbøjet træl, De er hunde.

Kilde 4:
Et svar fra ”Horsens avis”
Man kender personerne, men man er ikke sikker på om det er deres holdninger eller de er tvunget til det.
indlægget taler helligt og godt om fabrikken, så man kan hælde til at de er blevet påvirket af fabriksejerne.

Forholdene for arbejderne på fabrikken:
Arbejdstiden er på 12 timer om dagen det er urimeligt.
1/6 af arbejdslønnen kan man risikere at miste, man arbejder og for først sin løn senere hen, dette er også urimeligt.
Man kan ikke sagsøge fabriksejeren for en fyring, lige meget hvilket grundlag fyringen er på.
siger man op skal man arbejde 6 uger efter og hvis man ikke gør det så går pengene til fabriks kasse.
Påstår der stridigheder mellem arbejdsgivere uden for fabrikkens arbejdstider skal det først meldes til fabriksejeren.

Danmark og krige i det 19. århundrede

Danmark under napoleonskrigene.
1800 – 1813.

I næsten 25 år var der krig mellem Frankrig og resten af Europa.

 Franskmændene havde henrettet deres konge og gjort generalen, Napoleon Bonaparte, til deres hersker. I 1804 blev Napoleon kronet som kejser.

Danmarks konge hed på den tid Christian 7. Kongen var sindssyg. Det var hans søn, kronprins Frederik, der regerede. Den sindssyge konge døde i 1808. Og så blev kronprinsen konge under navnet Frederik 6.

Danmark prøvede at holde sig uden for Napoleons krige. Danmark havde en stor flåde af handelsskibe, der sejlede med varer til hele verden. England var Napoleons modstander i de store krige. England ønskede at sætte en stopper for den danske trafik med handelsskibe, der også kunne være til gavn for Napoleon. Danmark sagde nej.

Men Danmark havde stadig en stor krigsflåde. Og englænderne var bange for, at Danmark ville slå sig sammen med Napoleon og lade ham få glæde af den danske flåde. I 1807 sendte englænderne igen en flåde og en hær til København. 2.-4. september blev byen bombarderet. Store dele af byen blev ødelagt, og mange københavnere blev dræbt.

2. april ankrede en stor engelsk flåde op ved København. Den danske flåde var ikke klar efter vinteren, men tog alligevel kampen op. Slaget på Reden varede hele dagen og blev vundet af englænderne.

Danmark måtte aflevere hele sin krigsflåde til englænderne. Nu gik Danmark ind i krigen på Napoleons side. Enkelte skibe, som ikke var hjemme, kunne englænderne ikke tage. Et af dem var linjeskibet Prins Christian Frederik. Dette skib kom i kamp med fem engelske skibe 22. marts 1808 ved Sjællands Odde. Efter en heltemodig kamp satte den danske kaptajn selv sit skib i brand.

København under bombardering af englænderne under napoleonskrigene.

Treårskrigene(den første Slevigske krig)
Treårskrigen blev både en krig mellem Danmark og det tyske forbund men også en borger krig.

Under denne krig var der også kommet en ny krigsminister som indførte den almindelige værnepligt før hen havde det kun været bondestanden der var i værnepligt.

Danske hær angreb den Slesvigske angreb styrke og blev besejret i første slag Danmark tog over men den Slesvigske styrke fik støtte af de tyske forbund.

De gik sammen om at besejre den danske hør og det lykkes vi træk os tilbage til als og store dele af Jylland blev besat.

Danmark kunne ikke finde nogen der ville støtte dem og efter nogle flere små træfninger blev man enige om at lave en våben hvile i 7 måneder men der blev ikke fundet en langvarig løsning og krigene tog til igen med støre styrke. Igen blev danskerne slået og den Slesvigske og tyske hær rykkede mere og mere op. Man fandt en løsning og det blev at gøre Slesvig til eget forbund uden særlige bindinger Danmark var nu ikke særlig meget for det.


I 1848 og igen i 1864 var der igen krig i Danmark. De handlede om Sønderjylland.
Danmark tabte den anden slesvigske krig i 1864.

Økonomisk Udvikling

1786 (og deromkring) var den danske befolkning i stærk vækst. Dette er meget positiv for den danske økonomi, da det giver flere forbrugere og mere arbejdskraft. Fra 500.000 o. 1700 til en million år 1800. Det er ikke kun disse årstal man skal huske i forhold til økonomi, da den stigende befolkning i langt det meste af nyere tid har været en gevaldig bonus.

1801 – 1813

Det starter i 1801 med at gå skidt for den danske økonomi. Det starter så småt med lavkonjunkturer på grund af krig, som ødelægger forholdene landene imellem, og derved også handlen. Det ender så med at staten erklærer sig bankerot i 1813. Denne lavkonjunktur fortsætter i ret lang tid, og det begynder først omkring 1830 så småt at gå op at bakke for økonomien.

1848

Den første faste dampskibsforbindelse med England. England var en af de største, hvis ikke den største handelsfaktorer i Europa i denne tid. Det betyder også at England havde rigtig mange ressourcer, og de blev hurtigt en meget vigtig handelspartner for Danmark. Dette var selvfølgelig også en begyndelse for en ny æra for tranport, som stadig fragter størstedelen af verdens gods. Det har også gjort en masse for Danmark, da vi har haft flere store redderier, som f.eks. Mærsk.

1857

Adam Smith og næringsfrihed:
Adam Smith mente, at hvis en håndværker udførte alt arbejdet på den samme vare, ville han sinke sig selv. Hvis man derimod delte arbejdet op så forskellige arbejdere udførte forskellige processer på sammen vare, ville det være mere effektivt, og det ville fremme produktiviteten. Før næringsfriheden blev indført var der købssteder, og det var de eneste steder man kunne købe varer. Der var et begrænset antal håndværkere i hver by, som var de eneste der måtte producere den vare. Da næringsfriheden blev indført i 1857, blev disse love opløst.

1882

Det første andelsmejeri åbnes, og andelsbevægelsen går for alvor i gang.

Andelsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de forskellige danske økonomiske foreninger, der drives efter andelsprincipperne. Det betyder at deres formål er at ordne deres medlemmers forbrug eller produktion eller fremme deres fælles økonomiske interesser på den for dem mest frugtbringende og almengavnlige måde. Sædvanlig er de "åbne" foreninger bygget på solidaritet, og som regel har i dem – i modsætning til, hvad tilfældet er i aktieselskaber – hver mand én og kun én stemme.

og fortjenesten fordeles til de enkelte medlemmer i forhold til disses omsætning. Bevægelsen havde sin storhedstid fra slutningen af 1800-tallet til 1960'erne. Andelsejede virksomheder er en slags kooperativer.

1899 – Storstrejke og storlockout. Septemberforliget bliver arbejdsmarkedets grundlov.

1847 – Kbh – roskilde jernbane. 1870 det store danske jernbanenet blev færdigt, i alt 600m spor. Se tegning side 13 i pdf.

 Lavet af: Skrubbeltrang, Jessen, Frost

Social Udvikling

Social Udvikling 1789 – 1914

Den sociale udvikling fra stænder samfund til det moderne industrisamfund.
Da Danmark gik ind i det lange 19 århundrede der havde man stadigvæk det gamle stænder samfund, med de tre samfundsklasser. Nederst var bønderne som udgjorde næsten 90% af den danske befolkning, de levede ude på landet og havde landbruget.
Næste var adelen som bønderne betalte for deres beskyttelse, de havde soldater som kunne beskytte bønderne fra andre.
Øverst oppe har vi kongen og kongehuset, de styrer Danmark og har kontrol over Danmark.

I det 19 århundrede gik Danmark jo igennem den største udvikling nogensinde, De gik over til det moderne industrisamfund.
Det der skete var at der blev opfundet ting som dampmaskinen, den skulle jo have mennesker til at få den til at virke, og det skulle bønderne gøre.
Der kom flere jobs jo flere opfindelser og fabrikker som kom, det gjorde at bønderne flyttede væk fra landet og ind i byen for at kunne få de jobs og ikke leve under adelen mere.
På den måde kom arbejderklassen, men en af de grunde var også at der simpelthen kom for mange mennesker ude på landet, så de blev nød til at flytte til byen, der var jo også 32.000 dansker som flyttede til USA i starten af 1900-tallet.

Billeder til Social Udvikling:

Stænder samfundet i det lange 19 århundrede.

Arbejderklassen som er ved at gøre oprør mod de ejende af fabrikkerne.

Industrisamfundet.

Indenrigspolitisk udvikling

INDENRIGSPOLITISK UDVIKLING

Grundlov 1849

Med Grundlovens indførsel i 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. I stedet for at der er en enkelt der sidder på magten er det nu en flok folkevalgte repræsentanter der styrer landet.

Enevælden 1849 (går fra kun kongen bestemmer til et demokrati, hvor det er folkevalgte repræsentanter og folket der bestemmer)

1866 (ny grundlov)

Nye partier 1789-1914

·         Socialdemokratiet 1871

·         Arbejderne

·         Avis: Socialisten - senere Socialdemokraten

·         Venstre 1870 (1864-1910 splittet og samlet mange gange) Endeligt samlet igen i 1910

·         Har rødder i "Bondevennernes Selskab" (1846)

·         Bønder

·         Avis: Folkeblade i provinsbyerne

·         Det Radikale Venstre 1905

·         Husmændene, og de lærte

·         Avis: Politiken

·         Højre 1881

·       Godsejere, embedsmænd, købmænd

·         Avis: Berlingske tidende.

 

Kvinders stemmeret

Kvinderne får stemmeret 1909 i kommunerne

1915 fik de lov at stemme og de måtte stille op til folke- og landstingsvalg.

Det første lovforslag om at kvinder skulle have stemmeret på ligefor med mænd, kom i 1886. I de næste år på Rigsdagen, kom der hvert år en debat om kvinderne skulle have valg ret. Det venstre politiske vedtog at de måtte stemme, men det højre orienteret Landsting, stemte i mod.

Videnskab og sundhed, 1789 - 1914

1800-tallet var på mange måder et skelsættende år indenfor videnskab, humanisme og sundhed. For det første betød århundredes banebrydende medicinske landvindinger, at man i de fleste lægekredse afskaffede den gamle, livsfarlige teori om, at sygdomme er fremkaldt af en ubalance mellem fire kropsvæsker – blod, slim, gul galde og sort galde. Denne teori havde været en medicinsk læresætning siden én af historiens først kendte læger, Hippokrates, for over 2.000 år siden konkluderede det.
    Eftersom alle sygdomme var fremkaldt af væskemæssige fejlproportioner, var behandlingen også som oftest den samme: åreladning – altså at åbne patientens blodårer og tappe vedkommende for blod, indtil den overskydende væskemængde var blevet udlignet, og en bedring syntes at forekomme. På denne måde forsøgte man at behandle alt fra kræft, tuberkulose, pest og spedalskhed til gigt, hjerneblødning, herpes og forstoppelse, og i 1799 George Washingtons halsbetændelse. En flok af USA’s mest kompetente læger endte med at tappe den tidligere præsident for 80 % af hans samlede blodmængde, inden han bad dem om at holde inde. Han sov kort efter ind.

    Først i 1846 skete et afgørende tigerspring indenfor sundhed: den ungarske læge, Ignaz Semmelweis, der arbejdede på Allgemeine Krankenhaus der Stadt Wien (Byen Wiens almene sygehus), bemærkede, at der på én fødeafdeling forekom en markant højere børnedødelighed end på en anden. Semmelweis fandt ud af, at lægerne på den problematiske afdeling udførte obduktioner inden de tilså de gravide kvinder. Han udarbejdede derfor den teori, at lægerne overførte såkaldt ”ligstof” til kvinderne, hvilket var til fare for dem og deres børn. Desuden oplevede Semmelweis, at én af hans kolleger mistede livet på grund af infektion få dage efter en obduktion, fordi vennen kom til at skære sig i fingeren. Alt dette, foreslog Semmelweis, kunne undgås, hvis hans kolleger vaskede hænder efter obduceringerne. 
    Forslaget blev afprøvet og udvidet til også at omfatte skalpeller og andre instrumenter, og i løbet af to måneder faldt dødeligheden fra 18,2 til 2,3 % og senere til mindre end én.

    På trods af den åbenlyse succes, fandt Semmelweis’ kolleger håndvask upraktisk og efterhånden blev lægen mere og mere udskældt og til sidst fyret. Han fik senere en depression og døde i 1865 på et sindssygehospital. Dødsårsagen var infektion.

    Semmelweis havde dog gjort en banebrydende observation: han havde opdaget problemet med bakterier.
    I løbet af 1860’erne foretog andre læger og videnskabsmænd, bl.a. Louis Pasteur, undersøgelser, der påviste eksistensen af mikroskopiske organismer, som – imod al umiddelbar logik – var ansvarlig for langt flere dødsfald end diffuse væskeabnormiteter. Samme mand gennemførte også ved hjælp af sterilisation af bakterier eksperimenter, der modbeviste en anden gammel læresætning, der stammede fra Arkimedes og Aristoteles, om at mus og andre dyr kan opstå spontant fra døde ting og andre dyr, hvis blot de rigtige livsforhold er til stede. I nogle tilfælde skulle ”de rigtige livsforhold” bl.a. bestå af spyfluer, råddent kød, gamle klude og beskidte ål. Denne myte var en vital del af folketroen helt op til omkring 1860, hvor Pasteur ved hjælp af hygiejnisk sterilisation sørgede for, at mikroorganismer ikke kunne opstå, og således beviste at intet liv opstår af intet liv. I 1885 udnyttede han sin bakterielle viden til at udvikle en vaccine mod den frygtede sygdom rabies (hundegalskab), som havde (og stadig har) en dødelighedsrate på 100% – og så lagde han navn til Pasteuriseringen, altså at gøre bl.a. øl og vin holdbart over længere tid. 

    Samme år som den udskældte hygiejnepioner Semmelweis døde, foretog den skotske læge, Joseph Lister, en behandling af en 11-årig dreng, der havde et blødende, brækket ben, der var blevet kørt over af en vogn. Lister satte benet sammen og bandt såret ind med et klæde, der var vædet med fenol. Da forbindingen et stykke tid efter blev fjernet, var der – imod sædvane ved sådanne behandlinger – ingen stank af råddent, betændt kød. Såret var blevet desinficeret.

    Efterhånden blev desinficering af både operationsinstrumenter og kirurgfrakker samt gummihandsker en grundlæggende praksis på hospitaler og for lægepersonale generelt.

    I 1905 modtog Louis Pasteurs kollega, Robert Koch nobelprisen i Medicin, for at have bevist den mikrobielle årsag til bl.a. sygdommene tuberkulose, kolera og miltbrand.

    Åreladning blev anbefalet som behandlingsmiddel så sent som i 1923, men i dag er dens brug stærkt begrænset og specialiseret til behandling af ganske få lidelser.

Et andet epokegørende fremskridt kom den 24. november 1859, da den engelske biolog og naturhistoriker, Charles Darwin, offentliggjorde sin bog, der, oversat til dansk af J.P. Jacobsen, hed Om Arternes Oprindelse ved naturlig selektion eller ved de heldigst stillede formers sejr i kampen for tilværelse, normalt benævnt Arternes Oprindelse.

    Darwin argumenterede videnskabeligt for, at alle levende organismer oprindeligt stammer fra den samme celle, og at forskellen mellem væsenerne på jorden er sket som en konsekvens af hver arts naturforholdstilpasning – altså evolution – samt, at de arter der ikke formåede at udvikle sig, uddøde som en konsekvens af konkurrencen om føden og andre overlevelsesgrundlag – den naturlige selektion. 

    Alt dette skulle – ud fra bestemmelse af fossiler og geologiske iagttagelser – være foregået gennem milliarder af år.

    Udgivelsen vakte ramaskrig ikke alene i videnskabelige kredse, men også i religiøse; Darwins påstand var en direkte modsigelse af skabelsesberetningen om, at Gud for lidt over 6.000 år siden havde skabt verden, menneskene og alle andre levende skabninger på 6 dage.

    Desuden var det ikke ligefrem flatterende at blive betragtet som efterkommer af en abe.

I dag er Darwins evolutionsteori standardpensum for danske 7. klasser og i mange andre skoler. Dog findes der i f.eks. USA stater, hvori den eneste tilladte skoleforklaring på jordens og livets opståen er Bibelens.

En anden anskaffelse, der i dag tages for givet, er opdagelsen af elektromagnetismen.

    Den danske fysiker, H.C. Ørsted, opdagede i 1820, at elektricitet påvirker en magnet. Dette var imidlertid blot begyndelsen. Opdagelsen medførte en teknologisk revolution gennem de næste 100 år. 

    Forsøg med elektricitet og dens sammenhæng med lyn og torden havde fundet sted siden 1600-tallet, men elektromagnetismen som begreb førte til tæmningen af elektriciteten som brugbar energikilde og afløser for dampmaskinen. Med den nye teknologi kunne industrien blive væsentligt udvidet og effektiviseret; i løbet af 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet kom elektriciteten således til at spille en afgørende rolle for verden. Opfindelser som batterier, Thomas Edisons glødepære, lampe i almindelighed, køleskabet, støvsugeren, bilen, høreapparatet, radioen, fjernsynet, computeren, telegrafen, telefonen og mobiltelefoner er bare nogle af de eksempler på indlysende opfindelser, der aldrig var blevet virkelighed uden elektriciteten.

I 1903 blev én af menneskehedens ældste drømme til virkelighed – evnen til at flyve. Den oldgamle græske myte om Ikaros, der flyver op og brænder sig på Solen, giver et eksempel på forestillingen. 

    Allerede i 1529 fandt man efter Leonardo da Vincis død tegninger af mulige fly, der dog aldrig blev virkelighed. Det gjorde derimod hans tegning og konstruktion af den første faldskærm. Gennem 1800-tallet forsøgte stadig flere at konstruere et stativ, der både kunne bære vægten af et menneske og holde sig svævende i luften og i 1783 lykkedes det at bygge den første luftballon. I 1804 skabte den engelske adelsmand George Cayley det første svævefly. Dette manglede både styretøj og motor, men opfindelse blev grundigt benyttet af bl.a. tyskeren Otto Lilienthal, der lærte at holde balancen i luften, ved at lægge vægten fra side til side. Lilienthal døde dog under ét af sine eksperimenter i 1896.

    Efter opfindelsen af svæveflyet gjaldt det om, at konstruere en motor, der kunne holde flyet gående i al slags vejr. To andre englændere forsøgte sig med en dampmaskine på et modelfly, som skulle drive dets to propeller. Nu havde man i teorien lavet en flyvemaskine, men i praksis var motorerne for små og for svage, hvis de ikke skulle veje for meget, til at drive et fly.

    Det blev brødrene Wright fra Ohio, USA, der endte med at realisere utopien for alvor. Ved hjælp af mekanikeren Charles Taylor fik de lavet en let motor, der kunne holde flyet i luften og med et styretøj og et stabiliserende haleror lykkedes det den 14. januar 1903 for Orville Wright at gennemføre historiens første kontrollerede flyvning.