Danmark og krige i det 19. århundrede

Danmark under napoleonskrigene.
1800 – 1813.

I næsten 25 år var der krig mellem Frankrig og resten af Europa.

 Franskmændene havde henrettet deres konge og gjort generalen, Napoleon Bonaparte, til deres hersker. I 1804 blev Napoleon kronet som kejser.

Danmarks konge hed på den tid Christian 7. Kongen var sindssyg. Det var hans søn, kronprins Frederik, der regerede. Den sindssyge konge døde i 1808. Og så blev kronprinsen konge under navnet Frederik 6.

Danmark prøvede at holde sig uden for Napoleons krige. Danmark havde en stor flåde af handelsskibe, der sejlede med varer til hele verden. England var Napoleons modstander i de store krige. England ønskede at sætte en stopper for den danske trafik med handelsskibe, der også kunne være til gavn for Napoleon. Danmark sagde nej.

Men Danmark havde stadig en stor krigsflåde. Og englænderne var bange for, at Danmark ville slå sig sammen med Napoleon og lade ham få glæde af den danske flåde. I 1807 sendte englænderne igen en flåde og en hær til København. 2.-4. september blev byen bombarderet. Store dele af byen blev ødelagt, og mange københavnere blev dræbt.

2. april ankrede en stor engelsk flåde op ved København. Den danske flåde var ikke klar efter vinteren, men tog alligevel kampen op. Slaget på Reden varede hele dagen og blev vundet af englænderne.

Danmark måtte aflevere hele sin krigsflåde til englænderne. Nu gik Danmark ind i krigen på Napoleons side. Enkelte skibe, som ikke var hjemme, kunne englænderne ikke tage. Et af dem var linjeskibet Prins Christian Frederik. Dette skib kom i kamp med fem engelske skibe 22. marts 1808 ved Sjællands Odde. Efter en heltemodig kamp satte den danske kaptajn selv sit skib i brand.

København under bombardering af englænderne under napoleonskrigene.

Treårskrigene(den første Slevigske krig)
Treårskrigen blev både en krig mellem Danmark og det tyske forbund men også en borger krig.

Under denne krig var der også kommet en ny krigsminister som indførte den almindelige værnepligt før hen havde det kun været bondestanden der var i værnepligt.

Danske hær angreb den Slesvigske angreb styrke og blev besejret i første slag Danmark tog over men den Slesvigske styrke fik støtte af de tyske forbund.

De gik sammen om at besejre den danske hør og det lykkes vi træk os tilbage til als og store dele af Jylland blev besat.

Danmark kunne ikke finde nogen der ville støtte dem og efter nogle flere små træfninger blev man enige om at lave en våben hvile i 7 måneder men der blev ikke fundet en langvarig løsning og krigene tog til igen med støre styrke. Igen blev danskerne slået og den Slesvigske og tyske hær rykkede mere og mere op. Man fandt en løsning og det blev at gøre Slesvig til eget forbund uden særlige bindinger Danmark var nu ikke særlig meget for det.


I 1848 og igen i 1864 var der igen krig i Danmark. De handlede om Sønderjylland.
Danmark tabte den anden slesvigske krig i 1864.