Indenrigspolitisk udvikling

INDENRIGSPOLITISK UDVIKLING

Grundlov 1849

Med Grundlovens indførsel i 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. I stedet for at der er en enkelt der sidder på magten er det nu en flok folkevalgte repræsentanter der styrer landet.

Enevælden 1849 (går fra kun kongen bestemmer til et demokrati, hvor det er folkevalgte repræsentanter og folket der bestemmer)

1866 (ny grundlov)

Nye partier 1789-1914

·         Socialdemokratiet 1871

·         Arbejderne

·         Avis: Socialisten - senere Socialdemokraten

·         Venstre 1870 (1864-1910 splittet og samlet mange gange) Endeligt samlet igen i 1910

·         Har rødder i "Bondevennernes Selskab" (1846)

·         Bønder

·         Avis: Folkeblade i provinsbyerne

·         Det Radikale Venstre 1905

·         Husmændene, og de lærte

·         Avis: Politiken

·         Højre 1881

·       Godsejere, embedsmænd, købmænd

·         Avis: Berlingske tidende.

 

Kvinders stemmeret

Kvinderne får stemmeret 1909 i kommunerne

1915 fik de lov at stemme og de måtte stille op til folke- og landstingsvalg.

Det første lovforslag om at kvinder skulle have stemmeret på ligefor med mænd, kom i 1886. I de næste år på Rigsdagen, kom der hvert år en debat om kvinderne skulle have valg ret. Det venstre politiske vedtog at de måtte stemme, men det højre orienteret Landsting, stemte i mod.