1786 (og deromkring) var den danske
befolkning i stærk vækst. Dette er meget positiv for den danske
økonomi, da det giver flere forbrugere og mere arbejdskraft. Fra
500.000 o. 1700 til en million år 1800. Det er ikke kun disse årstal
man skal huske i forhold til økonomi, da den stigende befolkning i
langt det meste af nyere tid har været en gevaldig bonus.
1801 – 1813
Det starter i 1801 med at gå skidt for
den danske økonomi. Det starter så småt med lavkonjunkturer på
grund af krig, som ødelægger forholdene landene imellem, og derved
også handlen. Det ender så med at staten erklærer sig bankerot i
1813. Denne lavkonjunktur fortsætter i ret lang tid, og det begynder
først omkring 1830 så småt at gå op at bakke for økonomien.
1848
Den første faste
dampskibsforbindelse med England. England var en af de største, hvis
ikke den største handelsfaktorer i Europa i denne tid. Det betyder
også at England havde rigtig mange ressourcer, og de blev hurtigt en
meget vigtig handelspartner for Danmark. Dette var selvfølgelig også
en begyndelse for en ny æra for tranport, som stadig fragter
størstedelen af verdens gods. Det har også gjort en masse for
Danmark, da vi har haft flere store redderier, som f.eks. Mærsk.
1857
Adam
Smith og næringsfrihed:
Adam Smith mente, at hvis en håndværker udførte alt arbejdet på den samme vare, ville han sinke sig selv. Hvis man derimod delte arbejdet op så forskellige arbejdere udførte forskellige processer på sammen vare, ville det være mere effektivt, og det ville fremme produktiviteten. Før næringsfriheden blev indført var der købssteder, og det var de eneste steder man kunne købe varer. Der var et begrænset antal håndværkere i hver by, som var de eneste der måtte producere den vare. Da næringsfriheden blev indført i 1857, blev disse love opløst.
Adam Smith mente, at hvis en håndværker udførte alt arbejdet på den samme vare, ville han sinke sig selv. Hvis man derimod delte arbejdet op så forskellige arbejdere udførte forskellige processer på sammen vare, ville det være mere effektivt, og det ville fremme produktiviteten. Før næringsfriheden blev indført var der købssteder, og det var de eneste steder man kunne købe varer. Der var et begrænset antal håndværkere i hver by, som var de eneste der måtte producere den vare. Da næringsfriheden blev indført i 1857, blev disse love opløst.
1882
Det første andelsmejeri
åbnes, og andelsbevægelsen går for alvor i gang.
Andelsbevægelsen er en
fællesbetegnelse for de forskellige danske økonomiske foreninger,
der drives efter andelsprincipperne. Det betyder at deres formål er
at ordne deres medlemmers forbrug eller produktion eller fremme deres
fælles økonomiske interesser på den for dem mest frugtbringende og
almengavnlige måde. Sædvanlig er de "åbne" foreninger
bygget på solidaritet, og som regel har i dem – i modsætning til,
hvad tilfældet er i aktieselskaber – hver mand én og kun én
stemme.
og fortjenesten fordeles til de enkelte
medlemmer i forhold til disses omsætning. Bevægelsen havde sin
storhedstid fra slutningen af 1800-tallet til 1960'erne. Andelsejede
virksomheder er en slags kooperativer.
1899 – Storstrejke og storlockout.
Septemberforliget bliver arbejdsmarkedets grundlov.
1847 – Kbh – roskilde jernbane.
1870 det store danske jernbanenet blev færdigt, i alt 600m spor. Se
tegning side 13 i pdf.
Lavet af: Skrubbeltrang, Jessen, Frost
Ingen kommentarer:
Send en kommentar