Kommunisterne og kommunistloven - Emilie & Frost

Kommunistloven (Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed)
Vedtaget 22. august 1941
Kommunistloven trådte i kraft med tilbagevirkende kraft og legitimerede arrestationen af godt 300 kommunister, flere end tyskerne egentlig havde ønsket arresteret
Loven blev vedtaget af en enig Rigsdag, og de 3 kommunistiske medlemmer blev arresteret efter Rigsdagssamlingen. Den kom på baggrund af Tysklands angreb på Sovjetunionen.

Loven lyder i korte træk:

§ 1: Alle kommunistiske foreninger og sammenslutninger forbydes, og bestående kommunistiske foreninger og sammenslutninger opløses strakt. Kommunistisk virksomhed eller aktivitet af enhver art forbydes.

§ 2: Personer, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller handlen, kan tages i forvaring, når det ses nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.

§ 3: Den formue, der måtte tilhøre de kommunistiske foreninger eller sammenslutninger, samt disses arkiver, protokoller og lign. vil være at tage i bevaring af det offentlige.

Loven er grundlovsstridende, da den fratager den enkelte retten til selv at vælge politisk parti, forsamlingsfrihed og pressefrihed. På trods af loven, blev de arresteredes rettigheder ikke overholdt, f.eks. at blive stillet for en dommer inden for 24 timer.

Kommunistloven blev ophævet 7. maj 1945, dvs. få dage efter befrielsen.

Schalburgtage

I løbet af 1943 steg modstandsaktiviteten blandt danskerne så meget, at Hitler besluttede sig for, at indføre kontrasabotage i landet.

Danskerne kaldte det Schalburgtage og clearingdrab

Med Schalburgtage henviste man til den danske gruppe Schalburgkorpset, som bestod af danskere i tysk tjeneste. Aktionerne bestod af hærværk mod offentlige bygninger, bombeangreb og likvideringer begået mod civilbefolkningen, heraf redaktøren Carl Henrik Clemmensen den 30. august 1943 og den populære præst og dramatiker Kaj Munk den 4. januar 1944.

Derudover blev bl.a. Tivoli, Nordisk Film, Magasin du Nord, Illum og flere gader især i Aarhus ødelagt. 
Formålet var, at afskrække danskerne fra at udføre sabotageaktioner. 
Én af de mest markante attentatgrupper i tysk uniform var Petergruppen, men de fleste af denne gruppes medlemmer var også aktive i Schalburgkorpset. 
De fleste af disse medlemmer blev enten dræbt af modstandsfolkene under besættelsen eller henrettet af den danske regering efter befrielsen. 

Erik Scavenius

Erik Scavenius var en politiker fra venstre. han blev udenrigsminister i 1940 i ministeriet stavning selvom han havde valgt at gå på pension, grunden til at han blev udenrigsminister var fordi der var strid om hvem der skulle tagge pladsen i stedet for Per Munk

Erik er ikke en så elsket dansker på grund af at han snakkede om Tyskland med store ord, som han gjorde i sin tale han holdte da han blev udenrigsminister, vor han kaldte Tyskland Stortyskland og at vi skulle følge deres eksempel. I en tid vor Tyskland ikke var et elsket land var han meget betaget af dem og vi skulle ”finde vores plads” i denne nye verden som Tyskland skylle være herrer over.

 Under den afsluttede Folkeforbundsperiode fastholdtes den danske Politiks Linie. Danmark nægtede at deltage i Forbundets mod Tyskland rettede Politik.

Ved de store, tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politiske-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt, aktivt Samarbejde med Stortyskland. Det danske Folk stoler paa, at det i den nye, europæiske Ordning vil kunne bevare sin Selvstændighed, og det haaber at finde Forstaaelse for sin Egenart og for sin traditionelle, fredelige, politiske og sociale Udvikling.

Blogindlæg:

Modstandsbevægelsen var civile danske borgere som på den ene eller anden måde gjorde modstand mod den tyske besættelsesmagt - enten ved at finde eller opsnuse informationer til de allierede eller ved at sabotere tyske militære installationer eller industri og jernbaner.

Efter Augustoprøret i August 1943, var modstandsbevægelsen mange forskellige grupper som udførte aktioner selvstændigt, for bedre at samle kommunikationen og bestræbelserne med befolkningen oprettede man derfor det danske frihedsråd - som var modstandsgrupper samlet  som en organisation med den funktion at

at koordinere modstandsaktiviteterne og sikre, at modstandsbevægelsen talte med én stemme over for befolkningen. Frihedsrådets fortalere var socialdemokraten Frode Jakobsen, der var leder af det illegale netværk Ringen, og lederen af Frit Danmark, Mogens Fog. Frihedsrådet gjorde sig bemærket ved at udgive pjecen ”Når Danmark atter er frit” hvori der stod hvad man skulle gøre med de personer som havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt og at man skulle genindføre demokratiet.

Spørgsmål:

Var modstandsbevægelsens arbejde til nogen form for hjælp for de allierede eller kæmpede de en forgæves kamp under besættelsen? Blev modstandsbevægelsens aktioner taget seriøst af befolkningen, respekteret og fortalt videre? Gjorde den danske modstandsindsats indtryk på den tyske krigsindsats. 

Retsopgøret efter besættelsen

Retsopgøret var arrestationen og domfældelsen af folk der havde samarbejdet med besættelsesmagten på den eller anden måde.  Der var alt fra få ugers straffe til henrettelse. Restopgøret rettede sig imod danske statsborger, men også imod tyske krigsforbrydere.

Den største gruppe der blev anholdt, var danskere der havde været i tysk militærtjeneste.  Flere forsvarede sig med, at den danske regering havde godkendt, at de havde ladet hverve.
Dem der blev straffet hårdest var medlemmer i terrorkorpset, og det var disse folk der fik henrettelsedomme.

Folk demonstrerede mod ”stikkerne” for at de skulle blive straffet for deres gerninger under besættelsen (som set på billedet). Folk var samtidig uenige om, hvorvidt straffene var for milde eller for strenge, og der blev diskuteret om loven overhovedet var rimelig.

Problemet var, at folk blev straffet for noget de havde gjort før selve loven blev lavet. Altså selvom loven først blev indført efter besættelsen blev nogle alligevel straffet for noget de havde gjort år før. Samtidig blev folk der havde holdt sig inde for loven under besættelsen straffet efter den nye lov. Et eksempel kunne være, hvis man havde afsløret nogle der havde planer om sabotage/lavet sabotage, hvilket regeringen sagde man skulle, og derefter blev straffet for det.

Kilde

Stikkerlikvideringer

Under besættelsen blev der likvideret ca. 400 danskere, fordi man mente at de var til fare for modstandsbevægelsen. 

Hvem var de: 

Stikkere var danskere, ofte selv medlemmer af modstandsbevægelser, der gav oplysninger videre til tyskerne direkte fra "kernen". Stikkere forgav at ville være med i modstandsbevægelsens arbejde, for at få adgang til vigtige oplysninger som de kunne give videre til tyskerne.

Der var forskellige grunde til at vælge at være stikker:

1. Nogle gjorde det fordi de var nazister eller nazistsympatisører. 

2. Andre gjorde det for spændingen, 

3. nogle gjorde det også for pengene. 

Modstandsbevægelser havde derfor folk til at likvidere stikkerne. I København var de mest berygtede modstandsorganisationer BOPA og Holger Danske. Der var også dem der blev kaldt 'ensomme ulve', hvoraf de mest populære var Flammen og Citronen, også kendt som Bent og Jørgen. 

De første likvideringer i Danmark fandt sted i sommeren 1943. Likvideringerne gik for alvor i gang efter at regeringen var gået af. I år 1944 blev det danske politi arresteret og tilbageholdt af tyskerne, og der var nu ingen til at opklare forbrydelserne og eftersøge de drabsskyldige. Derfor ser man tilbage på likvideringerne som noget skummelt og hemmeligt.

Kritiske spørgsmål: 

- Kan man retfærdiggøre at danske modstandsfolk likviderede andre danskere, udelukkende på det grundlag at de var en trussel for modstandsbevægelsen? Var modstandsbevægelsen værd at slå ihjel for?

Bent Faurschou Hviid aka. Flammen og Jørgen Haagen Schmith aka Citronen

Kollaboratør og værnemagere

Kollaboratør

Kollaboratør kommer fra en sammensætning ordene ’co’, som betyder sammen, og ’labore’, som betyder arbejde – altså samarbejde. Efter anden verdenskrig har kollaboratør dog fået en anden mening, nemlig at samarbejde med fjenden.

Værnemagere

En værnemager er lidt det samme som en kollaboratør. Forretnings- og modstandsmanden Erling Foss besluttede i foråret 1943, at man burde finde på et ord, som beskrev de firmaer og personer, som tjente penge på samarbejdet med tyskerne. Han mødtes med Gunnar Seidenfaden og sammen kom de på ideen at sammentrække ordene ”værnemagt” og ”moneymaker” – som så blev til værnemager. Ordet blev for første gang brugt i det illegale blad ”Frit Danmark” i 1943. Ordet blev også brugt om de love, som fastlagde straffene for dem, som samarbejdede med besættelsesmagten under krigen.

Værnemagerlov I: retter sig mod stikkere og medlemmer af SS, som var egentlige landsforrædere. Minimumsstraf på fire år.

Værnemagerlov II: retter sig mod dem, som samarbejdede med tyskerne og godt kunne få fængselsstraf, men mindre end fire år.

Værnemagerlov III: retter sig mod virksomheder og enkeltpersoner, som tjente penge hos besættelsesmagten. Straffen ville være en hel eller delvis tilbagebetaling af det, de tjente. 

Værnemagerlov IV: gav mulighed for at inddrage urimelige avancer på tyske ordrer.

Riffelsyndikatet er et eksempel på værnemagere. Riffelsyndikatet havde under krigen våbenfremstilling som speciale og tjente penge på at sælge våben til tyskerne. 

Mærsk ejede under krigen en stor andel af Riffelsyndikatet

Spørgsmål:

Hvor stor en indflydelse havde kollaboratørerne og værnemagerne på Danmarks situation under krigen - og var det en positiv eller negativ indflydelse? På hvilken måde?

Redningen af de danske jøder

Jøderne blev forfulgt af tyskerne under 2. Verdenskrig, da det billede Hitler havde af jøderne, var at de skulle forfølges og udryddes. Under den tyske besættelse i Danmark stod de danske jøder derfor også til at blive forfulgt. 

I oktober 1943 foregik en redningsaktion, der sørgede for, at næsten alle jøder i Danmark blev sejlet til det neutrale Sverige, og dermed reddede danskerne i samarbejde med svenskerne omkring 7000 jøder. Denne redning af de danske jøder var en af de største enkelte aktioner mod nazisternes jødeudryddelser under 2. Verdenskrig, og gennem den slap næsten alle de danske jøder for Hitlers barske koncentrationslejre. 

Jøderne i Danmark mærkede ellers ikke krigen så meget i de første år. Forholdet mellem Tyskland og Danmark havde været forholdvist godt, og Tyskland havde derfor ikke grebet ind mod jøderne endnu. Men efter sommeren i Danmark i 1943, hvor regeringen var trådt af efter at have afvist den undtagelsestilstand, Tyskland havde krævet, kom der andre boller på suppen; Tyskland ville have diskriminerende love mod jøderne samt en deportering af dem, nu hvor de havde overtaget Danmark og dets befolkning fuldstændigt. 

Med et tip fra den tyske skibsfartsattache Georg Ferdinand Duckwitz blev det gjort klart, at tyskerne i samarbejde med den tyske rigsbefuldmægtige i Danmark, Werner Best, havde planlagt at fange de danske jøder natten mellem 1. og 2. oktober. En dato som både var sabbat og nytår hos jøderne. 

Duckwitz havde hemmeligt sikret sikret sig, at jøderne ville få opholdstilladelse i Sverige, inden han gav tippet videre til socialdemokraternes formand Hans Hedtoft. Hedtoft kontaktede den danske modstandsbevægelse samt de danske jøder, og fra d. 29. september blev de danske jøder bedt om at gå i skjul. 

De kunne sejle til Sverige via fiskere og skibsejere. Mange af disse valgte at fragte jøderne gratis over Øresund, selvom det var risikofyldt grundet stikkeri, politiovervågning, udrejseforbud, spioner og ikke mindst den tyske patruljering. 

Der var cirka 450 jøder, som ikke kom til Sverige, men blev fanget af tyskerne. Disse jøder blev sendt i koncentrationslejren Theresienstadt i Bøhmen, som ikke var en slem én af slagsen. Det var blot 51 ud af de cirka 450 jøder, som døde i lejren, og de fleste af dem var ældre, som ikke kunne tåle sygdommene samt vilkårene. De sidste 400 overlevede den mildere lejr, og blev efter krigen sendt tilbage til Danmark.

Som sagt blev cirka 7000 jøder reddet til Sverige, og dette blot over få dage. Danmark er landet med færrest dræbte jøder i de besatte lande under 2. Verdenskrig, og dette skyldes i høj grad den hurtige reaktion på tippet fra Duckwitz. 

Udover tippet, var der heller ikke forfærdeligt mange jøder i Danmark, og det lave antal gjorde det lettere at få alle over sundet i løbet af få dage. Også danskernes indstilling til situationen reddede jøderne. Danskerne var i den grad gode til at holde det hemmeligt, hvis de kendte til jødernes gemmesteder - det var faktisk kun 2% af den danske befolkning, der var villige til direkte at hjælpe den tyske besættelsesmagt. 

Desuden var Sveriges vilje til at tage imod jøderne og give dem opholdstilladelse også en stor hjælp. 

Udover det er det bemærkelsesværdigt, at den tyske værnemagt og flåde optrådte meget passivt, mens jøderne skulle fangetages, da dette også gav jøderne en god chance for at overleve deres tur til det neutrale og hjælpsomme Sverige. 

KRITISK SPØRGSMÅL: kan man takke samarbejdspolitikken mellem Danmark og den tyske besættelsesmagt for redningen af de danske jøder? 

LINK: http://da.wikipedia.org/wiki/Redningen_af_de_danske_jøder (denne wikipediaside er meget let at forstå og giver en god forklaring på redningsaktionen, hvis man vil have det endnu mere uddybet)

Folkestrejken juni 1944

Folkestrejken i juni 1944 betegner den strejke der fandt sted i København som en reaktion på Tysklands begyndende nederlag.

D. 6. juni 1944 finder D-Day sted. Det var dagen, hvor De Allierede gik i land i Normandiet og hvor Tyskland for alvor mødte modstand for første gang.
Efterhånden lærer danskerne, at tyskerne er til at slås med, og en mere vid modstand påbegyndes.

Flere modstandsgrupper blev henrettet, blandt andre Hvidstensgruppen, som blev henrettet d. 29. juni 1944.
Københavnerne reagerede voldsomt på henrettelsen af den folkekære sabotagegruppe og fra d. 30. juni indledes officielt en reel generalstrejke.

Denne strejke varede indtil d. 5. juli, hvor de sidste strejker ophørte. Dog havde Werner Best fjernet Schalburgkorpset og ophævet undtagelsestilstanden og spærretiden d. 3. juli. Ledende politikere opfordrede denne dag folk til igen at tage på arbejde.

August oprøret – august 1943 

( http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/29-august-1943-augustoproeret/ )

Årsager:

-          Tyskland har lidt nederlag på slagmarken (vi begynder at tro at vi vil tabe, så man troede Tysklang ville vinde indtil man pludselig fandt ud af de ville tabe)Slaget ved Stalingrad, Mussolini afsat i Italien

-          Stigende sabotageaktivitet

-          Tysk ultimatum (dødsstraf for sabotage) diverse forbud (brud på grundloven)

Konsekvenser:

-          Samlingsregeringen går af

-          Samarbejdspolitiken ophører

-          Det danske forsvar opløses (noget af flåden blev sænket)

-          Den tyske bestættelsesmagt bestemmer

Hvilke spørgsmål diskuteres i afsnittene samtidens og eftertidens vurdering af oprøret?

-          Hvorvidt det var godt, da samarbejdspolitikerne mente det var godt, modstandsbevægelsen ville gerne sætte hårdt mod hårdt

Lydklip – vi hørte en radio oplæsning, hvor radioværten midt under udsendelsen får afvide vi er befriet

Matador – vi så hvordan folket reagerede da de hørte radio udsendelsen, alle fester og dansede rundt nede på gaden med vores flag

Mennesket fom historieskabt og historieskabende!

d 6/5 2013 - Besættelsen

Tidslinje over besættelsen:

1939, 3. september: 2. Verdenskrig starter

1940, 9. april: Danmark besættes. Samarbejdspolitikken starter.

1941, 22 august: Kommunistloven. Danske kommunister arresteres af danske politibetjente

1942, 5 november: Werner Best kommer til Danmark. 

1943, 29 august: Augustoprøret. Regeringen går af. Politi og hær opløses. Samarbejdspolitikken hører op.

1944, Juni: Folkestrejken

1945, 4/5 maj: Befrielsen

Mennesket som historieskabt og historieskabende:

Den 9. april

 

Den 8. april fik Danmark besked om at der stod tyskere ved den danske grænse.

Regeringen håbede at tyskerne ville gå uden om Danmark, og fortsætte videre til Norge.

 

• Flyveblad fra Tyskland til det danske folk
• Officielle formål: tyskerne ville forhindre englænderne besætte Danmark, for at forhindre dette besatte Tyskland Danmark.
• Tyskland ville ikke gøre Danmark og Norge til en engelsk slagmark
• Endelige formål: Danmark var et godt spring bræt til at komme videre og besætte Norge

 

Hvad tænkte den danske befolkning om besættelsen?

• Danskerne har formentlig ikke troet fuldt ud på det officielle formål.
• De havde formenligt en fornemmelse af at der lå noget mere bag.

 

 

Redegørende spørgsmål angående 9. april

• Hvad skete der den 9. april 1940?
• Hvor lang tid gik der før Danmark overgav sig?
• Hvad var det tyske kodeord for angrebet mod Norge og Danmark?
• Hvornår i værksatte tyskerne angrebet på Danmark?
• Hvad ville tyskerne gøre, hvis Danmark ikke overgav sig?
• Hvem var statsminister under 2. Verdenskrig?

 

Vurderende spørgsmål angående 9. april

• Hvilken betydning fik besættelsen for Danmark under krigen?
• Hvorfor overgav Danmark sig så hurtigt?
• Hvorfor besatte Tyskland Danmark?
• Hvorfor blev Danmark overrasket af det tyske angreb?
• Ville besættelsen forløb have set anderledes ud, hvis Danmark var beredt på en tysk invasion?

Hvilke hensyn bør Stauning have taget:

• Tage hensyn til befolkningens ve og vel
• Resten af besættelses perioden - et godt forhold til tyskerne, ville måske lette besættelsen, og derved nemmere kunne få et godt sammenarbejde med dem, så Danmark næsten kunne forsætte som før besættelsen.
• Hensyn til de allierede - holde sig gode venner med England.