Kollaboratør
Kollaboratør kommer fra en sammensætning ordene ’co’, som betyder sammen, og
’labore’, som betyder arbejde – altså samarbejde. Efter anden verdenskrig har
kollaboratør dog fået en anden mening, nemlig at samarbejde med fjenden.
Værnemagere
En værnemager er lidt det samme som en kollaboratør. Forretnings- og modstandsmanden
Erling Foss besluttede i foråret 1943, at man burde finde på et ord, som
beskrev de firmaer og personer, som tjente penge på samarbejdet med tyskerne.
Han mødtes med Gunnar Seidenfaden og sammen kom de på ideen at sammentrække
ordene ”værnemagt” og ”moneymaker” – som så blev til værnemager. Ordet blev for
første gang brugt i det illegale blad ”Frit Danmark” i 1943. Ordet blev også
brugt om de love, som fastlagde straffene for dem, som samarbejdede med
besættelsesmagten under krigen.
Værnemagerlov I: retter sig mod stikkere og
medlemmer af SS, som var egentlige landsforrædere. Minimumsstraf på fire år.
Værnemagerlov II: retter sig mod dem, som
samarbejdede med tyskerne og godt kunne få fængselsstraf, men mindre end fire
år.
Værnemagerlov III: retter sig mod virksomheder og
enkeltpersoner, som tjente penge hos besættelsesmagten. Straffen ville være en
hel eller delvis tilbagebetaling af det, de tjente.
Værnemagerlov IV: gav mulighed for at inddrage
urimelige avancer på tyske ordrer.
Riffelsyndikatet er et eksempel på værnemagere.
Riffelsyndikatet havde under krigen våbenfremstilling som speciale og tjente
penge på at sælge våben til tyskerne.
Mærsk ejede under krigen en stor andel af Riffelsyndikatet
Spørgsmål:
Hvor stor en indflydelse havde kollaboratørerne og værnemagerne på Danmarks situation under krigen - og var det en positiv eller negativ indflydelse? På hvilken måde?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar