Redningen af de danske jøder

Jøderne blev forfulgt af tyskerne under 2. Verdenskrig, da det billede Hitler havde af jøderne, var at de skulle forfølges og udryddes. Under den tyske besættelse i Danmark stod de danske jøder derfor også til at blive forfulgt. 

I oktober 1943 foregik en redningsaktion, der sørgede for, at næsten alle jøder i Danmark blev sejlet til det neutrale Sverige, og dermed reddede danskerne i samarbejde med svenskerne omkring 7000 jøder. Denne redning af de danske jøder var en af de største enkelte aktioner mod nazisternes jødeudryddelser under 2. Verdenskrig, og gennem den slap næsten alle de danske jøder for Hitlers barske koncentrationslejre. 

Jøderne i Danmark mærkede ellers ikke krigen så meget i de første år. Forholdet mellem Tyskland og Danmark havde været forholdvist godt, og Tyskland havde derfor ikke grebet ind mod jøderne endnu. Men efter sommeren i Danmark i 1943, hvor regeringen var trådt af efter at have afvist den undtagelsestilstand, Tyskland havde krævet, kom der andre boller på suppen; Tyskland ville have diskriminerende love mod jøderne samt en deportering af dem, nu hvor de havde overtaget Danmark og dets befolkning fuldstændigt. 

Med et tip fra den tyske skibsfartsattache Georg Ferdinand Duckwitz blev det gjort klart, at tyskerne i samarbejde med den tyske rigsbefuldmægtige i Danmark, Werner Best, havde planlagt at fange de danske jøder natten mellem 1. og 2. oktober. En dato som både var sabbat og nytår hos jøderne. 

Duckwitz havde hemmeligt sikret sikret sig, at jøderne ville få opholdstilladelse i Sverige, inden han gav tippet videre til socialdemokraternes formand Hans Hedtoft. Hedtoft kontaktede den danske modstandsbevægelse samt de danske jøder, og fra d. 29. september blev de danske jøder bedt om at gå i skjul. 

De kunne sejle til Sverige via fiskere og skibsejere. Mange af disse valgte at fragte jøderne gratis over Øresund, selvom det var risikofyldt grundet stikkeri, politiovervågning, udrejseforbud, spioner og ikke mindst den tyske patruljering. 

Der var cirka 450 jøder, som ikke kom til Sverige, men blev fanget af tyskerne. Disse jøder blev sendt i koncentrationslejren Theresienstadt i Bøhmen, som ikke var en slem én af slagsen. Det var blot 51 ud af de cirka 450 jøder, som døde i lejren, og de fleste af dem var ældre, som ikke kunne tåle sygdommene samt vilkårene. De sidste 400 overlevede den mildere lejr, og blev efter krigen sendt tilbage til Danmark.

Som sagt blev cirka 7000 jøder reddet til Sverige, og dette blot over få dage. Danmark er landet med færrest dræbte jøder i de besatte lande under 2. Verdenskrig, og dette skyldes i høj grad den hurtige reaktion på tippet fra Duckwitz. 

Udover tippet, var der heller ikke forfærdeligt mange jøder i Danmark, og det lave antal gjorde det lettere at få alle over sundet i løbet af få dage. Også danskernes indstilling til situationen reddede jøderne. Danskerne var i den grad gode til at holde det hemmeligt, hvis de kendte til jødernes gemmesteder - det var faktisk kun 2% af den danske befolkning, der var villige til direkte at hjælpe den tyske besættelsesmagt. 

Desuden var Sveriges vilje til at tage imod jøderne og give dem opholdstilladelse også en stor hjælp. 

Udover det er det bemærkelsesværdigt, at den tyske værnemagt og flåde optrådte meget passivt, mens jøderne skulle fangetages, da dette også gav jøderne en god chance for at overleve deres tur til det neutrale og hjælpsomme Sverige. 

KRITISK SPØRGSMÅL: kan man takke samarbejdspolitikken mellem Danmark og den tyske besættelsesmagt for redningen af de danske jøder? 

LINK: http://da.wikipedia.org/wiki/Redningen_af_de_danske_jøder (denne wikipediaside er meget let at forstå og giver en god forklaring på redningsaktionen, hvis man vil have det endnu mere uddybet)