fredag den 17. maj 2013

Kommunisterne og kommunistloven - Emilie & Frost

Kommunistloven (Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed)
Vedtaget 22. august 1941
Kommunistloven trådte i kraft med tilbagevirkende kraft og legitimerede arrestationen af godt 300 kommunister, flere end tyskerne egentlig havde ønsket arresteret
Loven blev vedtaget af en enig Rigsdag, og de 3 kommunistiske medlemmer blev arresteret efter Rigsdagssamlingen. Den kom på baggrund af Tysklands angreb på Sovjetunionen.

Loven lyder i korte træk:

§ 1: Alle kommunistiske foreninger og sammenslutninger forbydes, og bestående kommunistiske foreninger og sammenslutninger opløses strakt. Kommunistisk virksomhed eller aktivitet af enhver art forbydes.

§ 2: Personer, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller handlen, kan tages i forvaring, når det ses nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.

§ 3: Den formue, der måtte tilhøre de kommunistiske foreninger eller sammenslutninger, samt disses arkiver, protokoller og lign. vil være at tage i bevaring af det offentlige.

Loven er grundlovsstridende, da den fratager den enkelte retten til selv at vælge politisk parti, forsamlingsfrihed og pressefrihed. På trods af loven, blev de arresteredes rettigheder ikke overholdt, f.eks. at blive stillet for en dommer inden for 24 timer.

Kommunistloven blev ophævet 7. maj 1945, dvs. få dage efter befrielsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar