Stikkerlikvideringer

Under besættelsen blev der likvideret ca. 400 danskere, fordi man mente at de var til fare for modstandsbevægelsen. 

Hvem var de: 

Stikkere var danskere, ofte selv medlemmer af modstandsbevægelser, der gav oplysninger videre til tyskerne direkte fra "kernen". Stikkere forgav at ville være med i modstandsbevægelsens arbejde, for at få adgang til vigtige oplysninger som de kunne give videre til tyskerne.

Der var forskellige grunde til at vælge at være stikker:

1. Nogle gjorde det fordi de var nazister eller nazistsympatisører. 

2. Andre gjorde det for spændingen, 

3. nogle gjorde det også for pengene. 

Modstandsbevægelser havde derfor folk til at likvidere stikkerne. I København var de mest berygtede modstandsorganisationer BOPA og Holger Danske. Der var også dem der blev kaldt 'ensomme ulve', hvoraf de mest populære var Flammen og Citronen, også kendt som Bent og Jørgen. 

De første likvideringer i Danmark fandt sted i sommeren 1943. Likvideringerne gik for alvor i gang efter at regeringen var gået af. I år 1944 blev det danske politi arresteret og tilbageholdt af tyskerne, og der var nu ingen til at opklare forbrydelserne og eftersøge de drabsskyldige. Derfor ser man tilbage på likvideringerne som noget skummelt og hemmeligt.

Kritiske spørgsmål: 

- Kan man retfærdiggøre at danske modstandsfolk likviderede andre danskere, udelukkende på det grundlag at de var en trussel for modstandsbevægelsen? Var modstandsbevægelsen værd at slå ihjel for?

Bent Faurschou Hviid aka. Flammen og Jørgen Haagen Schmith aka Citronen