Retsopgøret efter besættelsen

Retsopgøret var arrestationen og domfældelsen af folk der havde samarbejdet med besættelsesmagten på den eller anden måde.  Der var alt fra få ugers straffe til henrettelse. Restopgøret rettede sig imod danske statsborger, men også imod tyske krigsforbrydere.

Den største gruppe der blev anholdt, var danskere der havde været i tysk militærtjeneste.  Flere forsvarede sig med, at den danske regering havde godkendt, at de havde ladet hverve.
Dem der blev straffet hårdest var medlemmer i terrorkorpset, og det var disse folk der fik henrettelsedomme.

Folk demonstrerede mod ”stikkerne” for at de skulle blive straffet for deres gerninger under besættelsen (som set på billedet). Folk var samtidig uenige om, hvorvidt straffene var for milde eller for strenge, og der blev diskuteret om loven overhovedet var rimelig.

Problemet var, at folk blev straffet for noget de havde gjort før selve loven blev lavet. Altså selvom loven først blev indført efter besættelsen blev nogle alligevel straffet for noget de havde gjort år før. Samtidig blev folk der havde holdt sig inde for loven under besættelsen straffet efter den nye lov. Et eksempel kunne være, hvis man havde afsløret nogle der havde planer om sabotage/lavet sabotage, hvilket regeringen sagde man skulle, og derefter blev straffet for det.

Kilde