Danmark og krige i det 19. århundrede

Danmark under napoleonskrigene.
1800 – 1813.

I næsten 25 år var der krig mellem Frankrig og resten af Europa.

 Franskmændene havde henrettet deres konge og gjort generalen, Napoleon Bonaparte, til deres hersker. I 1804 blev Napoleon kronet som kejser.

Danmarks konge hed på den tid Christian 7. Kongen var sindssyg. Det var hans søn, kronprins Frederik, der regerede. Den sindssyge konge døde i 1808. Og så blev kronprinsen konge under navnet Frederik 6.

Danmark prøvede at holde sig uden for Napoleons krige. Danmark havde en stor flåde af handelsskibe, der sejlede med varer til hele verden. England var Napoleons modstander i de store krige. England ønskede at sætte en stopper for den danske trafik med handelsskibe, der også kunne være til gavn for Napoleon. Danmark sagde nej.

Men Danmark havde stadig en stor krigsflåde. Og englænderne var bange for, at Danmark ville slå sig sammen med Napoleon og lade ham få glæde af den danske flåde. I 1807 sendte englænderne igen en flåde og en hær til København. 2.-4. september blev byen bombarderet. Store dele af byen blev ødelagt, og mange københavnere blev dræbt.

2. april ankrede en stor engelsk flåde op ved København. Den danske flåde var ikke klar efter vinteren, men tog alligevel kampen op. Slaget på Reden varede hele dagen og blev vundet af englænderne.

Danmark måtte aflevere hele sin krigsflåde til englænderne. Nu gik Danmark ind i krigen på Napoleons side. Enkelte skibe, som ikke var hjemme, kunne englænderne ikke tage. Et af dem var linjeskibet Prins Christian Frederik. Dette skib kom i kamp med fem engelske skibe 22. marts 1808 ved Sjællands Odde. Efter en heltemodig kamp satte den danske kaptajn selv sit skib i brand.

København under bombardering af englænderne under napoleonskrigene.

Treårskrigene(den første Slevigske krig)
Treårskrigen blev både en krig mellem Danmark og det tyske forbund men også en borger krig.

Under denne krig var der også kommet en ny krigsminister som indførte den almindelige værnepligt før hen havde det kun været bondestanden der var i værnepligt.

Danske hær angreb den Slesvigske angreb styrke og blev besejret i første slag Danmark tog over men den Slesvigske styrke fik støtte af de tyske forbund.

De gik sammen om at besejre den danske hør og det lykkes vi træk os tilbage til als og store dele af Jylland blev besat.

Danmark kunne ikke finde nogen der ville støtte dem og efter nogle flere små træfninger blev man enige om at lave en våben hvile i 7 måneder men der blev ikke fundet en langvarig løsning og krigene tog til igen med støre styrke. Igen blev danskerne slået og den Slesvigske og tyske hær rykkede mere og mere op. Man fandt en løsning og det blev at gøre Slesvig til eget forbund uden særlige bindinger Danmark var nu ikke særlig meget for det.


I 1848 og igen i 1864 var der igen krig i Danmark. De handlede om Sønderjylland.
Danmark tabte den anden slesvigske krig i 1864.

Økonomisk Udvikling

1786 (og deromkring) var den danske befolkning i stærk vækst. Dette er meget positiv for den danske økonomi, da det giver flere forbrugere og mere arbejdskraft. Fra 500.000 o. 1700 til en million år 1800. Det er ikke kun disse årstal man skal huske i forhold til økonomi, da den stigende befolkning i langt det meste af nyere tid har været en gevaldig bonus.

1801 – 1813

Det starter i 1801 med at gå skidt for den danske økonomi. Det starter så småt med lavkonjunkturer på grund af krig, som ødelægger forholdene landene imellem, og derved også handlen. Det ender så med at staten erklærer sig bankerot i 1813. Denne lavkonjunktur fortsætter i ret lang tid, og det begynder først omkring 1830 så småt at gå op at bakke for økonomien.

1848

Den første faste dampskibsforbindelse med England. England var en af de største, hvis ikke den største handelsfaktorer i Europa i denne tid. Det betyder også at England havde rigtig mange ressourcer, og de blev hurtigt en meget vigtig handelspartner for Danmark. Dette var selvfølgelig også en begyndelse for en ny æra for tranport, som stadig fragter størstedelen af verdens gods. Det har også gjort en masse for Danmark, da vi har haft flere store redderier, som f.eks. Mærsk.

1857

Adam Smith og næringsfrihed:
Adam Smith mente, at hvis en håndværker udførte alt arbejdet på den samme vare, ville han sinke sig selv. Hvis man derimod delte arbejdet op så forskellige arbejdere udførte forskellige processer på sammen vare, ville det være mere effektivt, og det ville fremme produktiviteten. Før næringsfriheden blev indført var der købssteder, og det var de eneste steder man kunne købe varer. Der var et begrænset antal håndværkere i hver by, som var de eneste der måtte producere den vare. Da næringsfriheden blev indført i 1857, blev disse love opløst.

1882

Det første andelsmejeri åbnes, og andelsbevægelsen går for alvor i gang.

Andelsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de forskellige danske økonomiske foreninger, der drives efter andelsprincipperne. Det betyder at deres formål er at ordne deres medlemmers forbrug eller produktion eller fremme deres fælles økonomiske interesser på den for dem mest frugtbringende og almengavnlige måde. Sædvanlig er de "åbne" foreninger bygget på solidaritet, og som regel har i dem – i modsætning til, hvad tilfældet er i aktieselskaber – hver mand én og kun én stemme.

og fortjenesten fordeles til de enkelte medlemmer i forhold til disses omsætning. Bevægelsen havde sin storhedstid fra slutningen af 1800-tallet til 1960'erne. Andelsejede virksomheder er en slags kooperativer.

1899 – Storstrejke og storlockout. Septemberforliget bliver arbejdsmarkedets grundlov.

1847 – Kbh – roskilde jernbane. 1870 det store danske jernbanenet blev færdigt, i alt 600m spor. Se tegning side 13 i pdf.

 Lavet af: Skrubbeltrang, Jessen, Frost

Social Udvikling

Social Udvikling 1789 – 1914

Den sociale udvikling fra stænder samfund til det moderne industrisamfund.
Da Danmark gik ind i det lange 19 århundrede der havde man stadigvæk det gamle stænder samfund, med de tre samfundsklasser. Nederst var bønderne som udgjorde næsten 90% af den danske befolkning, de levede ude på landet og havde landbruget.
Næste var adelen som bønderne betalte for deres beskyttelse, de havde soldater som kunne beskytte bønderne fra andre.
Øverst oppe har vi kongen og kongehuset, de styrer Danmark og har kontrol over Danmark.

I det 19 århundrede gik Danmark jo igennem den største udvikling nogensinde, De gik over til det moderne industrisamfund.
Det der skete var at der blev opfundet ting som dampmaskinen, den skulle jo have mennesker til at få den til at virke, og det skulle bønderne gøre.
Der kom flere jobs jo flere opfindelser og fabrikker som kom, det gjorde at bønderne flyttede væk fra landet og ind i byen for at kunne få de jobs og ikke leve under adelen mere.
På den måde kom arbejderklassen, men en af de grunde var også at der simpelthen kom for mange mennesker ude på landet, så de blev nød til at flytte til byen, der var jo også 32.000 dansker som flyttede til USA i starten af 1900-tallet.

Billeder til Social Udvikling:

Stænder samfundet i det lange 19 århundrede.

Arbejderklassen som er ved at gøre oprør mod de ejende af fabrikkerne.

Industrisamfundet.

Indenrigspolitisk udvikling

INDENRIGSPOLITISK UDVIKLING

Grundlov 1849

Med Grundlovens indførsel i 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. I stedet for at der er en enkelt der sidder på magten er det nu en flok folkevalgte repræsentanter der styrer landet.

Enevælden 1849 (går fra kun kongen bestemmer til et demokrati, hvor det er folkevalgte repræsentanter og folket der bestemmer)

1866 (ny grundlov)

Nye partier 1789-1914

·         Socialdemokratiet 1871

·         Arbejderne

·         Avis: Socialisten - senere Socialdemokraten

·         Venstre 1870 (1864-1910 splittet og samlet mange gange) Endeligt samlet igen i 1910

·         Har rødder i "Bondevennernes Selskab" (1846)

·         Bønder

·         Avis: Folkeblade i provinsbyerne

·         Det Radikale Venstre 1905

·         Husmændene, og de lærte

·         Avis: Politiken

·         Højre 1881

·       Godsejere, embedsmænd, købmænd

·         Avis: Berlingske tidende.

 

Kvinders stemmeret

Kvinderne får stemmeret 1909 i kommunerne

1915 fik de lov at stemme og de måtte stille op til folke- og landstingsvalg.

Det første lovforslag om at kvinder skulle have stemmeret på ligefor med mænd, kom i 1886. I de næste år på Rigsdagen, kom der hvert år en debat om kvinderne skulle have valg ret. Det venstre politiske vedtog at de måtte stemme, men det højre orienteret Landsting, stemte i mod.

Videnskab og sundhed, 1789 - 1914

1800-tallet var på mange måder et skelsættende år indenfor videnskab, humanisme og sundhed. For det første betød århundredes banebrydende medicinske landvindinger, at man i de fleste lægekredse afskaffede den gamle, livsfarlige teori om, at sygdomme er fremkaldt af en ubalance mellem fire kropsvæsker – blod, slim, gul galde og sort galde. Denne teori havde været en medicinsk læresætning siden én af historiens først kendte læger, Hippokrates, for over 2.000 år siden konkluderede det.
    Eftersom alle sygdomme var fremkaldt af væskemæssige fejlproportioner, var behandlingen også som oftest den samme: åreladning – altså at åbne patientens blodårer og tappe vedkommende for blod, indtil den overskydende væskemængde var blevet udlignet, og en bedring syntes at forekomme. På denne måde forsøgte man at behandle alt fra kræft, tuberkulose, pest og spedalskhed til gigt, hjerneblødning, herpes og forstoppelse, og i 1799 George Washingtons halsbetændelse. En flok af USA’s mest kompetente læger endte med at tappe den tidligere præsident for 80 % af hans samlede blodmængde, inden han bad dem om at holde inde. Han sov kort efter ind.

    Først i 1846 skete et afgørende tigerspring indenfor sundhed: den ungarske læge, Ignaz Semmelweis, der arbejdede på Allgemeine Krankenhaus der Stadt Wien (Byen Wiens almene sygehus), bemærkede, at der på én fødeafdeling forekom en markant højere børnedødelighed end på en anden. Semmelweis fandt ud af, at lægerne på den problematiske afdeling udførte obduktioner inden de tilså de gravide kvinder. Han udarbejdede derfor den teori, at lægerne overførte såkaldt ”ligstof” til kvinderne, hvilket var til fare for dem og deres børn. Desuden oplevede Semmelweis, at én af hans kolleger mistede livet på grund af infektion få dage efter en obduktion, fordi vennen kom til at skære sig i fingeren. Alt dette, foreslog Semmelweis, kunne undgås, hvis hans kolleger vaskede hænder efter obduceringerne. 
    Forslaget blev afprøvet og udvidet til også at omfatte skalpeller og andre instrumenter, og i løbet af to måneder faldt dødeligheden fra 18,2 til 2,3 % og senere til mindre end én.

    På trods af den åbenlyse succes, fandt Semmelweis’ kolleger håndvask upraktisk og efterhånden blev lægen mere og mere udskældt og til sidst fyret. Han fik senere en depression og døde i 1865 på et sindssygehospital. Dødsårsagen var infektion.

    Semmelweis havde dog gjort en banebrydende observation: han havde opdaget problemet med bakterier.
    I løbet af 1860’erne foretog andre læger og videnskabsmænd, bl.a. Louis Pasteur, undersøgelser, der påviste eksistensen af mikroskopiske organismer, som – imod al umiddelbar logik – var ansvarlig for langt flere dødsfald end diffuse væskeabnormiteter. Samme mand gennemførte også ved hjælp af sterilisation af bakterier eksperimenter, der modbeviste en anden gammel læresætning, der stammede fra Arkimedes og Aristoteles, om at mus og andre dyr kan opstå spontant fra døde ting og andre dyr, hvis blot de rigtige livsforhold er til stede. I nogle tilfælde skulle ”de rigtige livsforhold” bl.a. bestå af spyfluer, råddent kød, gamle klude og beskidte ål. Denne myte var en vital del af folketroen helt op til omkring 1860, hvor Pasteur ved hjælp af hygiejnisk sterilisation sørgede for, at mikroorganismer ikke kunne opstå, og således beviste at intet liv opstår af intet liv. I 1885 udnyttede han sin bakterielle viden til at udvikle en vaccine mod den frygtede sygdom rabies (hundegalskab), som havde (og stadig har) en dødelighedsrate på 100% – og så lagde han navn til Pasteuriseringen, altså at gøre bl.a. øl og vin holdbart over længere tid. 

    Samme år som den udskældte hygiejnepioner Semmelweis døde, foretog den skotske læge, Joseph Lister, en behandling af en 11-årig dreng, der havde et blødende, brækket ben, der var blevet kørt over af en vogn. Lister satte benet sammen og bandt såret ind med et klæde, der var vædet med fenol. Da forbindingen et stykke tid efter blev fjernet, var der – imod sædvane ved sådanne behandlinger – ingen stank af råddent, betændt kød. Såret var blevet desinficeret.

    Efterhånden blev desinficering af både operationsinstrumenter og kirurgfrakker samt gummihandsker en grundlæggende praksis på hospitaler og for lægepersonale generelt.

    I 1905 modtog Louis Pasteurs kollega, Robert Koch nobelprisen i Medicin, for at have bevist den mikrobielle årsag til bl.a. sygdommene tuberkulose, kolera og miltbrand.

    Åreladning blev anbefalet som behandlingsmiddel så sent som i 1923, men i dag er dens brug stærkt begrænset og specialiseret til behandling af ganske få lidelser.

Et andet epokegørende fremskridt kom den 24. november 1859, da den engelske biolog og naturhistoriker, Charles Darwin, offentliggjorde sin bog, der, oversat til dansk af J.P. Jacobsen, hed Om Arternes Oprindelse ved naturlig selektion eller ved de heldigst stillede formers sejr i kampen for tilværelse, normalt benævnt Arternes Oprindelse.

    Darwin argumenterede videnskabeligt for, at alle levende organismer oprindeligt stammer fra den samme celle, og at forskellen mellem væsenerne på jorden er sket som en konsekvens af hver arts naturforholdstilpasning – altså evolution – samt, at de arter der ikke formåede at udvikle sig, uddøde som en konsekvens af konkurrencen om føden og andre overlevelsesgrundlag – den naturlige selektion. 

    Alt dette skulle – ud fra bestemmelse af fossiler og geologiske iagttagelser – være foregået gennem milliarder af år.

    Udgivelsen vakte ramaskrig ikke alene i videnskabelige kredse, men også i religiøse; Darwins påstand var en direkte modsigelse af skabelsesberetningen om, at Gud for lidt over 6.000 år siden havde skabt verden, menneskene og alle andre levende skabninger på 6 dage.

    Desuden var det ikke ligefrem flatterende at blive betragtet som efterkommer af en abe.

I dag er Darwins evolutionsteori standardpensum for danske 7. klasser og i mange andre skoler. Dog findes der i f.eks. USA stater, hvori den eneste tilladte skoleforklaring på jordens og livets opståen er Bibelens.

En anden anskaffelse, der i dag tages for givet, er opdagelsen af elektromagnetismen.

    Den danske fysiker, H.C. Ørsted, opdagede i 1820, at elektricitet påvirker en magnet. Dette var imidlertid blot begyndelsen. Opdagelsen medførte en teknologisk revolution gennem de næste 100 år. 

    Forsøg med elektricitet og dens sammenhæng med lyn og torden havde fundet sted siden 1600-tallet, men elektromagnetismen som begreb førte til tæmningen af elektriciteten som brugbar energikilde og afløser for dampmaskinen. Med den nye teknologi kunne industrien blive væsentligt udvidet og effektiviseret; i løbet af 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet kom elektriciteten således til at spille en afgørende rolle for verden. Opfindelser som batterier, Thomas Edisons glødepære, lampe i almindelighed, køleskabet, støvsugeren, bilen, høreapparatet, radioen, fjernsynet, computeren, telegrafen, telefonen og mobiltelefoner er bare nogle af de eksempler på indlysende opfindelser, der aldrig var blevet virkelighed uden elektriciteten.

I 1903 blev én af menneskehedens ældste drømme til virkelighed – evnen til at flyve. Den oldgamle græske myte om Ikaros, der flyver op og brænder sig på Solen, giver et eksempel på forestillingen. 

    Allerede i 1529 fandt man efter Leonardo da Vincis død tegninger af mulige fly, der dog aldrig blev virkelighed. Det gjorde derimod hans tegning og konstruktion af den første faldskærm. Gennem 1800-tallet forsøgte stadig flere at konstruere et stativ, der både kunne bære vægten af et menneske og holde sig svævende i luften og i 1783 lykkedes det at bygge den første luftballon. I 1804 skabte den engelske adelsmand George Cayley det første svævefly. Dette manglede både styretøj og motor, men opfindelse blev grundigt benyttet af bl.a. tyskeren Otto Lilienthal, der lærte at holde balancen i luften, ved at lægge vægten fra side til side. Lilienthal døde dog under ét af sine eksperimenter i 1896.

    Efter opfindelsen af svæveflyet gjaldt det om, at konstruere en motor, der kunne holde flyet gående i al slags vejr. To andre englændere forsøgte sig med en dampmaskine på et modelfly, som skulle drive dets to propeller. Nu havde man i teorien lavet en flyvemaskine, men i praksis var motorerne for små og for svage, hvis de ikke skulle veje for meget, til at drive et fly.

    Det blev brødrene Wright fra Ohio, USA, der endte med at realisere utopien for alvor. Ved hjælp af mekanikeren Charles Taylor fik de lavet en let motor, der kunne holde flyet i luften og med et styretøj og et stabiliserende haleror lykkedes det den 14. januar 1903 for Orville Wright at gennemføre historiens første kontrollerede flyvning. 

Udenrigspolitisk udvikling

Mathias Overkær Johansen, Christian Ambæk og Emilie Løbner Schefferling

Billede 1 Et velkendt billede fra den franske revolution.

1789 – Revolution i Frankrig medfører generel oprørsk stemning blandt de laveste stænder i Europa, der går i kamp mod de øverste stænder og deres magt (enevælden)

1804-1815 – Denne periode er Napoleonskrigene, hvor Danmark er på fransk side. Frankrig og deres støtter som Danmark, ender med at tabe til England og deres allierede. Danmark må derfor afstå Norge, og går samtidig fallit.

Billede 2 Karl Marx' manifest om kommunisme.

1847 – Det kommunistiske Manifest bliver skrevet af Karl Marx og starter dermed en ny ideologi, der fremprovokerer socialismens udspring. Denne ideologi blomstrer i stor stil blandt arbejderne.

1848 – Revolutioner rundt om i Europa fører også til omvæltning i Danmark og Grundloven skabes året efter. Grundloven afskaffer enevældet helt i Danmark og kongen har nu ingen reel magt. Demokratier skyder frem og folket får en række rettigheder og friheder.

1871 – Tysklands samling medfører, at Danmark bliver miniput i Europa og ikke skal ud og gøre sig uvenner med de store magter. Derfor må Danmark føre en politik, der passer tyskerne.

Billede 3 Forsamlingen, der underskriver og endeligt gennemfører og indfører den danske grundlov, år 1848.

Kulturel udvikling i 1789-1914

Vigtige begreber og personer:

• ·         Guldalderen
• ·         Det Moderne Gennembrud
• ·         Sædelighedsfejden
• ·         Georg Brandes

Guldalderen:

Guldalderen var en periode indenfor litteraturen og kunsten der opstod i 1800-1840. Den var især præget af nationalisme og idyl. Kunstnerne i perioden var meget religiøse og begyndte at ’se tilbage’ på historien. De blev inspireret af Asertroen, naturen og hjemmets hygge.
I guldalderen var sproget meget formelt og lyrisk, og samfundets problemer var lagt under tabu på trods af at kunstnerne lige havde fået pressefrihed. Man lagde ikke noget under debat og fokuserede på de gode ting ved samfundet samtidig med at man forsøgte at holde fast i gamle traditioner og normer. 

Udsigt til sommerspiret, 1809, C. W. Eckersberg

Det Moderne Gennembrud:

I 1872 blev Darwins bog, Arternes Oprindelse, for første gang oversat og udgivet i Danmark. Denne udgivelse gav grund til debat, eftersom at den satte sig direkte i mod Bibelens lære.

Året før havde den danske dr. Georg Brandes begyndte en forelæsningsrække på Københavns Universitet, der skabte epoke. Han gik imod de tidligere generationers mening om at det var kunsten og litteraturens mål at bevare sociale normer og regler. Han mente heller ikke at kunstneren var hævet over samfundet, men derimod at han stod midt i det og skulle skabe et billede af hvad han så. Kunstneren skulle være realistisk

.

Samtidig eksperimenterede flere forfattere, bl.a. J. P. Jacobsen, med kønsroller og seksualitet. Det førte til en debat om bl.a. kvinders kønsdrift og homoseksualitet.

Sat Ud, 1892, Erik Henningsen

Sædelighedsfejden:

Sædelighed betyder egentlig ’det gode i samfundet’ og har noget med moralen at gøre. Sædelighedsfejden var en debat lige præcis omkring hvad der var det gode og moralske. Den indbefattede spørgsmål omkring seksualitet, kønsroller, realisme og tro.

De unge mennesker var begyndt at blive ateister som at videnskaben begyndte at modbevise Bibelen, og der kom mere ligestilling mellem kønnene. Samtidig blev den nye gruppe af kunstnere langt mere realistiske og begyndte at sætte problemer under debat i stedet for blot at vise idealet.

De ældre i samfundet satte sig selvfølgelig imod de nye bevægelser og forsøgte at bibeholde de gamle traditioner og normer. Det er denne fejde mellem ’de unge’ og ’de ældre’ som man kalder sædelighedsfejden.

Georg Brandes:

Georg Morris Cohen Brandes blev født d. 4. februar 1842 i København og var en dansk kritiker og litterat. Han havde, som sagt, stor indflydelse på dansk og skandinavisk litteratur under det moderne gennembrud. Det var også ham som formulerede principperne bag realisme og naturalisme, som var to bølger i denne periode.

Han studerede kulturhistorie, filosofi og æstetik på Københavns Universitet. Han levede i en periode i Berlin, mens hans bror og Viggo Hørup stiftede dagbladet Politikken, som var med til at bane vej for hans og ungdommens idéer. Da han vendte tilbage til Danmark, holdt han en del forelæsninger omkring bl.a. poetisk realisme. Forelæsningerne blev mødt med blandede reaktioner, men var med til at bane vejen for det moderne gennembrud.

Georg Brandes regnes for at være teoretikeren bag Det Moderne Gennembrud.

Georg Brandes

Kildekritik 

Af artikel fra kvinfo.dk

Kilden kommer fra hjemmesiden kvinfo.dk, som er en hjemmeside om kvinder; forskning, historie osv. 

Den omhandler sædelighedsfejden.

Kilden er egentlig meget objektiv og forfatteren viser umiddelbart ikke sin egen mening omkring emnet. På nogle tidspunkter virker det lidt som om at forfatteren har en negativ holdning til perioden før sædelighedsfejden, men dette står hverken direkte eller indirekte i teksten på noget tidspunkt. 

Kilden fortæller især om hvordan køns- og ægteskabsforhold var før 1880'erne og mindre om selve sædelighedsfejden. Den fortæller næsten ikke noget om resultatet af fejden.

Isabel K. Nielsen, Katrine J. Kierkegaard og Freydis M. Magnusdottir

Teknik og opfindelser

Teknik og Opfindelser i Danmark.

  Damp lokomotivet, modellen 1-A-1 Koblede Odin,  som blev leveret til Danmark i 1846 fra England, i forbindelse med åbningen af jernbanen imellem København og Roskilde, som blev indviget i 1847. Damplokomativet var et stort brud i dansk transport, det gjorde det muligt at transportere varer hurtigere end nogensinde før, og sørgede for at den danske industri fik varene tidligere, så produktionen hurtigt kunne blive igangsat. Det første dampskib der krydsede Atlanterhavet og som skabte en evolution som gav folk en masse nye idéer og muligheder var Savannah i 1819. Hun gjorde det på 21 dage. Samme år kom Caledonia til Danmark som sejlede ruten København - Kiel, som postskib. Det var købt brugt i England.

Telegrafonen blev opfundet i 1898, og udviklet af Valdemar Poulsen. Dette gjorde en udvikling for Danmark, ikke kun for folket men også for financiel kommunikation.  Kort efter blev et kabel opfundet, der kunne overføre op til 60.00 volt, det har ikke direkte nogen forbindelse, men det var et oplæg til mere elektronik, i Danmark i 1900tallet.

Et af de første dampskibe

En model af de første telegrafoner

Et af de første damplokomotiver set i Danmark

Vigtige personer i perioden 1789-1914

Louis Pio: 

- Dansk socialist
- Født 1841
- Udgiver af ugeavisen ”Socialisten”, med hans fætter Harald Brix som redaktør.  
- Stifter af og formand for ”Den internationale Arbejderforening for Danmark” i 1871 - i dag kaldet Socialdemokratiet. 
- d. 2. Maj,1872 indkaldte Pio til ”folkemøde på Nørrefælled” gennem sin ugeavis ”Socialisten”. Statsmagten udstedte et forbud mod afholdelse af mødet, men Pio afholdt det alligevel. Derfor blev han, og hans to medledere, anholdt natten mellem d. 4 & 5. maj. 

Statens indgriben resulterede i en stor konfrontation mellem politi, arbejdere og millitær - det der i dag kaldes ”Slaget på Fælleden”. 

Pio sad 2 år i fængsel, og udvandrede derefter til USA, hvor han døde i 1894. 


J. P. Jacobsen:

- hedder Jens Peter Jacobsen
- Født 1847
- Vigtig forfatter under det moderne gennembrud
- Var, som de fleste andre af det moderne genenmbruds mænd, ateist.
- Nær ven af Brandes-brødrene
- Oversatte i 1872 C. Darwins ”On the Origin of Species” til dansk, hvilket oplyste danskerne om naturvidenskaben, og satte spørgsmålstegn ved Gud og kristendommen.    
- Blev i Danmark set som naturalist og en inspirationskilde til naturalismen - hans digtning var dog ikke naturalistisk, men mere symbolsk. 
- Den moderne litteratur i Danmark begynder med J. P. Jacobsen. 
- Døde 1885. 


J. B. S. Estrup

- Jacob Brønnum Scavenius Estrup
- Født 1825
- Godsejer og konservativ politiker.
- Danmarks 14. og længst siddende statsminister. 
- Modstander af lige valgret for alle, og parlamentarisme (parlamentarisme betyder at en regering enten skal have et flertal med sig, eller ikke må have et flertal imod sig)
- Fjendtlig overfor reformer (konservativt træk)
- Væsentligt fokus var opførelsen af Københavns Befæstning - hans regering fik desuden anlagt en del jernbaner + Københavns frihavn. 
- Havde aldrig flertal i folketinget - anvendte provisorier (midlertidige love) til at opretholde sin post som statsminister og leder af partiet ”højre”. 

Georg Morris Cohen Brandes

- 4. februar, 1842 – 19. februar, 1927

- Dansk kritiker og litterat, der havde stor indflydelse på skandinavisk litteratur fra 1870'erne og frem til begyndelsen af mellemkrigstiden. 

- han formulerede principperne for en ny realisme og naturalisme.

- Introducerede i 1899 ordet og begrebet "intellektuel" i det danske sprog.

- Regnes traditionelt for teoretikeren bag Det Moderne Gennembrud. 

- Han har påvirket flere generationer af forfattere og intellektuelle

- Har lavet forelæsningsrækken 'Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur', der udkom i bogform 1872-90, hvori han opstillede programmet for Det Moderne Gennembruds forfattere. 

- Brandes var stærkt optaget af kvindens stilling i samfundet. han pønsede på et felttog til befrielsen af det undertrykte køn.

Frederik d. 7.:

Frederik d. 7. blev født i 1808 og døde i 1863. Han blev konge i 1848 efter sin far Christian d. 8., og beholdt stillingen som konge indtil han døde. 

Det Frederik d. 7. er mest kendt for er, at han står som giver af Danmarks Grundlov i 1849 og at han var den første konge efter enevældets fald. Desuden var han Danmarks konge under treårskrigen i kampen om at indlemme Slesvig i det danske kongerige. 

Han blev gift tre gange.

Da Frederik blev konge i januar 1848 var folk noget tvivlsomme, da Frederik ikke havde udvist nogen politisk interesse. Han endte dog alligevel med at tage folket med storm, da han opgav enevælden og gav Danmark fri forfatning (Junigrundloven).

Frederik spillede derfor en afgørende rolle i den danske martsrevolution, hvor han lod det gamle ministerium opløse efter demonstration. To dage efter denne demonstration blev et nyt ministerium udnævnt, og i dette ministerium deltog både liberale og konservative. Her erklærede Frederik d. 7. så, at han anså enevælden som værende forbi og nu var en konstitutionel konge (altså at han nu var konge i et monarki, hvor hans magt var den lovgivende). 

I denne måned (altså marts 1848) begyndte Treårskrigen desuden. Danmark ønskede som sagt at indlemme Slesvig i det danske kongerige, men tyskerne var ikke med på denne ide. Krigen varede i tre år, men Danmark vandt aldrig andet end den militære sejr, og fik ikke Slesvig. 

Så Frederik d. 7. i korte træk:

- Var med til at indføre den første form for demokrati i Danmark ved at opgive enevælden.

- Gav (trods sin tvivl) Danmark Grundloven.

- Førte Treårskrigen for Danmark, og kæmpede for at få Slesvig indlemmet i det Danske kongerige.

- Blev en af Danmarks mest populære konger.